Hollywood30. oktober 2018

Gwyneth Paltrow anklaget for at sælge farligt produkt til gravide kvinder

Skuespilleren og livsstilsguruen er endnu engang havnet i modvind
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega208723_003.jpg
 Foto: MEGA

Gwyneth Paltrow, 46, er endnu engang havnet i vælten med et af de sundhedsfremmende produkter, hun sælger via sit livstilssite GOOP.

Tidligere på året måtte den Oscar-vindende skuespiller punge 900.000 kr. ud, fordi hun havde solgt vagina-æg i jade under falske forudsætninger.

Nu er det så et kosttilskud til gravide kvinder, der er i vælten. Det skriver britiske The Sunday Times.

Det er organisationen Good Thinking Charity, der fremmer videnskabelig tænkning, som har meldt Gwyneths firma GOOP til de britiske myndigheder, fordi firmaet angiveligt har forbrudt sig mod den britiske markedsføringslov hele 113 gange.

Produktet, der er blevet meldt til myndighederne, er et kosttilskud til gravide kvinder kaldet "The Mother Load".

Ifølge de dokumter, som The Sunday Times har fået indblik i, indeholder kosttilskudet for meget A-vitamin.

Det anbefales, at gravide kvinder ikke indtager for meget A-vitamin, da for store doser ifølge Jordemoderforeningen kan give fosterskader.

Den påstand afviser en talsperson fra GOOP dog.

- Hvis produktet bliver brugt som anbefalet, så er GOOP's "The Mother Load"-kostilsskud sikre at bruge under graviditet, forklarer en talsperson til det amerikanske ugeblad Us Weekly.

Talspersonen slår yderligere fast, at mængden af A-vitamin i produktet holder sig under den anbefalede dosis til gravide kvinder.

- "The Mother Load"-emballagen indeholder en advarsel om, at gravide kvinder ikke burde indtage mere end 10.000 IU A-vitamin om dagen grundet risikoen for fosterskader, lyder det ydeligere fra talspersonen.

Sponsoreret indhold