Godt nyt, fans! ENDNU en Jurassic-film på vej

Foto: AOP

Foto: AOP

AOP

Vi bliver åbenbart aldrig trætte af se film, hvor glubske kæmpeøgler får klaustrofobi og slipper ud af deres bure – for så at spise sagesløse mennesker.

Således tog det kun ”Jurassic World” få dage at indtjene 500 millioner dollars, og den enorme succes får nu filmselskabet Universal til at bekræfte, at der kommer endnu en Jurassic Park-film.

Det skriver UNILAD.

Filmen har allerede fået en amerikansk premieredag, og den 22. juni 2018 vil der så endnu engang være dinoer på biograflærreret.

Det er også allerede kommet frem, at Chris Pratt er klar på at hoppe i arbejdstøjet og spille den dino-tæmmende frækkert Owen Grady. Han får – naturligvis – selskab af den langbenede Bryce Dallas Howard. Om hun denne gang også formår at løbe fra alle dinoerne iført et par høje hæle, må vi vente med at se.

Ligesom i ”Jurassic World”, der har indtjent imponerende 1,3 milliarder dollars på verdensplan, bliver det Steven Spielberg, der får rollen som producer på den kommende dino-film. Dog er det endnu ikke kommet frem, hvad næste film kommer til at handle om. Men mon ikke det bliver noget med en dino-park, der har svært ved at holde deres ”kæledyr” bag lås og slå?  Under alle omstændigheder kommer vi nok til at hilse på en enkelt kødædende dino eller to.

Den næste film bliver den femte i serien af Jurassic Park-film, som startede med Steven Spielbergs klassiker fra 1993.

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close