Hollywood13. juni 2015

15 ting du (måske) ikke vidste om Jurassic Park

Hvor godt kender du de tre første "Jurassic Park"-film?
https://imgix.seoghoer.dk/jurassic_park_6.jpg
 AOP

I torsdags havde den fjerde film i "Jurassic Park"-serien premiere, men hvor meget ved du egentlig om de første tre film?

SE og HØR har samlet 15 sjove, underlige og finurlige facts om filmene, så du kan blive lidt klogere, inden du bevæger dig i biografen for at se "Jurassic World".

Jurassic Park

1. Både filmen og bogen gav så stor interesse for dinosaurere, at studiet i palæontologi(studiet i jordens historie, red.) fik en rekordstigning af ansøgere i USA.

2. Harrison Ford blev tilbudt rollen som Dr. Alan Grant, men takkede nej, da han ikke syntes, at rollen passede til ham. Da filmen havde haft premiere i 1993, sagde han, at det var den rette beslutning.

3. Steven Spielberg tjente 250 millioner dollars på filmen. Det højeste beløb nogen instruktør nogensinde har tjent.

4. Sandra Bullock, Gwyneth Paltrow, Julianne Moore, Helen Hunt, Teri Hatcher og Elisabeth Hurley var alle til casting på rollen som Ellie Sattler. I sidste ende blev det Laura Dern, som fik rollen.

5. Rollen som John Hammond var Richard Attenboroughs første rolle i 15 år.

Jurassic Park: The Lost World

6. De japanske turister, der løber væk fra T-Rex i scenen i San Diego(en hyldest til Godzilla) råber ”Og jeg forlod Japan for det her?” på japansk.

7. Julianne Moore har indrømmet, at hun kun var med i filmen, så hun kunne betale for sin skilsmisse.

8. Det er en af de eneste efterfølgere, som Steven Spielberg har instrueret.

9. Der er cirka 50% mere dinosauraction i denne film, end der var i den første ”Jurassic Park”.

10. Manden, der bliver spist af T-Rex ved videobutikken i San Diego, er David Koepp, en af forfatterne bag filmen. Han er krediteret som ”Unlucky Bastard” i rulleteksterne.

Jurassic Park III

11. Da Billy og Dr. Grant er ude at flyve, sover Dr. Grant som Indiana Jones. Han placerer simpelthen sin hat over sit ansigt.
Indiana Jones er for øvrigt også instrueret af Steven Spielberg.

12. Stellan Skarsgård, Steve Buscemi og Tony Shalhoub var i spil til rollen som Cooper. John Diehl endte med at få rollen.

13. Dr. Grant siger, at det sidste han siger til Billy er ”You're as bad as the people who made this.”
I virkeligheden er det sidste han siger ”Billy, NO!”

14. Filmen blev nomineret til en Razzie Award for dårligste efterfølger. Den tabte til ”Planet of the Apes”.

15. Filmen kostede 93.000.000 dollars at lave. Det er 30 millioner mere end den første ”Jurassic Park”-film.

Kilde: IMDB

Sponsoreret indhold