Nyheder21. april 2015

Jurassic Park: Se den NYE trailer for filmen her

Dinosaur-parken er åben, men er det mon en god idé?
Af af
Se den nye trailer for filmen her
Se den nye trailer for filmen her
 Foto: YouTube



Man skulle tro, at dinosaurdrengene fra Jurassic Park havde lært, at genoplivning af skrækindjagende fortidsøgler og forlystelse ikke er den allerbedste kombination.

Ikke desto mindre forsøger et nyt cast af dino-elskere i den kommende film 'Jurassic World' nu at se, om det ikke denne gang kan lykkes at åbne parken, UDEN at fortidsøglerne får klaustrofobi og slipper ud.

Det ser da også umiddelbart ud til, at både hegnet holder, og sikkerheden er i top i den åbnede park 'Jurassic World'.

LÆS OGSÅ: Jurassic Park-stjerne er død

I 10 år har gæster fra nær og fjern således kunne spadsere rundt i den enorme park og nyde de prægtige dyr - men på grund af faldende billetindtægter (folk er åbenbart blevet trætte af at kigge på T. Rex og de andre kødædende 'zoo'-dyr), har parkens forskere valgt at skabe en ny attraktion i form af en klonet kødædende dino, der får T. Rex til at ligne en kælen labrador.

- Nok ikke den bedste idé, siger en af filmens karakterer.

Og nej… det ender selvfølgelig også galt med den nye superdino, der ikke helt forstår begrebet med at blive bag hegnet. Og pludseligt er der - igen - dømt skræk og rædsel i 'Jurassic Park'.

LÆS OGSÅ: Jurassic Park er ÅBEN - se den første trailer fra filmen her

Det er Steven Spielberg, der har produceret den længe ventede film, men i den nye dino-film får vi hverken Jeff Goldblum, Vince Vaughn eller andre af skuespillerne fra de tidligere 'Jurassic Park'-film at se.

Denne gang er det nemlig et helt nyt hold skuespillere, der skal forsøge at få bugt med de djævelske dinoer. Chris Pratt, Bryce Dallas Howard og Vincent D'Onofrio er blandt andre på rollelisten.

'Jurassic World' får premiere den 11. juni 2015 - i 3D og i IMAX, og SE og HØR vil i ugen op til premieren have en konkurrence, hvor du kan vinde billetter til filmen. Så hold øje med SE og HØR i begyndelsen af juni.

Sponsoreret indhold