Hollywood28. februar 2018

Farrah Abraham byttet ud med "Teen Mom 3"-stjerne

Når "Teen Mom OG" vender tilbage med sæson otte, så skal seerne vænne sig til et nyt ansigt. Farrah Abraham er nemlig blevet byttet ud med "Teen Mom 3"-stjernen Mackenzie McKee
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/farrah.jpg
 Foto: All Over Press

Farrah Abrahams plads i "Teen Mom OG" bliver nu udfyldt af en "Teen Mom 3"-stjerne.

Det skriver flere amerikanske medier blandt andet E!Online.

Mackenzie McKee overtager nemlig pladsen i "Teen Mom OG", efter at Farrah Abraham blev fyret i efteråret.

Mackenzie McKee har børnene Gannon, Jaxie og Broncs sammen med gemalen Josh.

Før hun var med i "Teen Mom 3", var hun med i programmet "16 & Pregnant".

Udskiftningen af Farrah Abraham sker i forbindelse med, at Farrah blev fyret tilbage i oktober.

- Selvom jeg med succes har været på gentlemen's clubs, som de har filmet, og at de har været med ved AVN(porno awardshow, red.), og at Viacom(MTV-ejer, red.) glorificerer par, der har sex på TV, så står der klart i dag, at "mit brands omtale overstråler "Teen Moms" brand", skrev Farrah Abraham på Facebook i forbindelse med fyringen.

Den unge mor har efterfølgende sagsøgt Viacom for et større millionbeløb.

Farrah Abraham udsendte i sidste uge en pressemeddelelse, hvor hun fortalte, hvorfor hun nu sagsøger Viacom og MTV.

- Jeg er her for at forbedre LGBT- og kvindemiljøet overordnet set. Jeg er stolt af at være tro mod min identitet som forretningskvinde, realitystjerne og enlig mor. Jeg er en forretningskvinde og kvindelig stjerne, der ikke vil blive udskammet og diskrimineret af Viacom, MTV og mine ligestillede, skrev Farrah i pressemeddelelsen.

Dårligt år for Farrah

Det er ikke kun en fyring fra programmet, der gjorde Farrah Abraham berømt, der har præget hendes 2017. Sidste år blev Farrah Abraham nemlig single, efter hun i flere år havde været on/off-kæreste med Simon Sarah.

- Status er, at jeg er single, og jeg er super glad for at være Farrah igen, fortalte "Teen Mom"-stjernen til det amerikanske ugeblad US Weekly tilbage i april.

Farrah har dog ikke travlt med at finde en ny mand. Hun vil nemlig bare gerne have lov til at være sig selv.

Men hun ved godt, hvordan en ny kæreste skal være, når hun igen er på udkig efter en.

- Jeg føler bare, at jeg fortjener en, der er som mig selv. Det er det eneste jeg kigger efter. Ingen drama, bare en der er ærlig og har noget integritet. Det er det, fortalte Farrah i april til US Weekly.

Sponsoreret indhold