Hollywood22. februar 2018

Farrah Abraham sagsøger MTV for millionbeløb

"Teen Mom"-stjernen Farrah Abraham sagsøger nu MTV for fem millioner dollars, efter de i efteråret fyrede hende fra programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.32167919.jpg
 Foto: All Over

"Teen Mom"-stjernen Farrah Abraham har tænkt sig at gå i retten mod MTV.

Hun har nemlig sagsøgt mediegiganten Viacom, der ejer TV-stationen, efter de fyrede hende tilbage i oktober.

Og det er ikke småpenge, som Farrah Abraham er ude efter.

Hun har kræver nemlig fem millioner dollars i erstatning.

Det skriver E!Online.

Farrah Abraham stod selv frem tilbage i oktober og fortalte, hvordan MTV havde fyret hende. Grunden skulle være, at hun havde genoptaget sin pornokarriere.

- Trist, at sådan et fænomenalt show ikke længere skal have sit største talent med på grund af kvindehad, sexshaming, hate crimes, og Weinstein Company magtkampe mod en professionel og hårdtarbejdende, ærlig mor. Jeg er stolt over, at jeg ikke lader mig sexshame af Viacom, skrev Farrah Abraham i oktober.

Søgsmålet mod Viacom og MTV indeholder nogle af de samme punkter, som Farrah nævnte dengang, hun lige var blevet fyret.

Her står også, at Farrah på et tidspunkt frygtede for sit liv, da hun den 30. oktober var til møde med MTV-cheferne.

- Trusler blev givet til Abraham om at ende hendes karriere på MTV og ødelægge alle fremtidige aftaler med MTV, står der blandt andet i søgsmålet.

Samtidig står der, at produceren Morgan J. Freeman truede Farrah.

- Ud fra Freemans truende tone og hans kropssprog frygtede Abraham for sit liv, står der.

Farrah Abraham udsendte i går en pressemeddelelse, hvor hun fortalte, hvorfor hun nu sagsøger Viacom og MTV.

- Jeg er her for at forbedre LGBT- og kvindemiljøet overordnet set. Jeg er stolt af at være tro mod min identitet som forretningskvinde, realitystjerne og enlig mor. Jeg er en forretningskvinde og kvindelig stjerne, der ikke vil blive udskammet og diskrimineret af Viacom, MTV og mine ligestillede, skriver Farrah i pressemeddelelsen.

Dårligt år for Farrah

Det er ikke kun en fyring fra programmet, der gjorde Farrah Abraham berømt, der har præget hendes 2017. Sidste år blev Farrah Abraham nemlig single, efter hun i flere år havde været on/off-kæreste med Simon Sarah.

- Status er, at jeg er single, og jeg er super glad for at være Farrah igen, fortalte "Teen Mom"-stjernen til det amerikanske ugeblad US Weekly tilbage i april.

Farrah har dog ikke travlt med at finde en ny mand. Hun vil nemlig bare gerne have lov til at være sig selv.

Men hun ved godt, hvordan en ny kæreste skal være, når hun igen er på udkig efter en.

- Jeg føler bare, at jeg fortjener en, der er som mig selv. Det er det eneste jeg kigger efter. Ingen drama, bare en der er ærlig og har noget integritet. Det er det, fortalte Farrah i april til US Weekly.

Sponsoreret indhold