Hollywood15. juli 2018

Er han Selenas nye kæreste?

Selena Gomez er de seneste par uger blevet spottet med den samme fyr flere gange
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09242715_0.jpg
 Foto: All Over Press

Siden Justin Bieber og Hailey Baldwin blev forlovet for lidt over en uge siden, har Justins ekskæreste Selena Gomez været ualmindeligt stille på de sociale medier.

Men spørgsmålet er, om hun allerede er kommet sig over Justin Bieber, som hun selv var sammen med frem til marts i år?

De seneste uger er hun nemlig blevet spottet sammen med den 18-årige Caleb Stevens flere gange, og det har fået TMZ og andre amerikanske medier til at spekulere i, om hun skulle have fundet kærligheden igen.

Forleden var han med Selena ude at sejle, og han har også været med popstjernen på arbejde.

Hun er nemlig i gang med at optage filmen "The dead don't die" tre timers kørsel fra New York City, og der var Caleb med hende forleden.

I en pause fra optagelserne sørgede Caleb for, at Selena fik chips og andre snacks.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/7.09237536.jpg
 Foto: All Over Press

Selena og Caleb nyder en kold drink fra Starbuck's. (Foto: All Over Press)

Mens at TMZ og andre spekulere i, om Caleb er Selenas nye kæreste, så er der andre amerikanske medier, der er i den helt anden grøft.

Et af dem er det amerikanske ugeblad People. De mener at vide, at Selena og Caleb bare er gode venner.

Den 25-årige stjerne er nemlig gode venner med Calebs storesøster Raquelle, og det er den vej igennem, at Selena har lært ham at kende.

Ifølge People har de to det hyggeligt sammen, men der er ikke noget romantisk mellem dem overhovedet.

Svaret på, om Selena er kæreste med Caleb eller ej, får vi nok først, hvis Selena vælger at sige noget til sagen.

En ting, som hun dog ikke vil sige noget til, er Justin Biebers forlovelse med Hailey Baldwin.

Flere kilder afslørede dog overfor E!News, hvordan Selena havde det, i dagene efter forlovelsen.

- Selena var overrasket over, at en forlovelse skete så hurtigt, men med sit kendskab til Justin var hun ikke overrrasket over, at han kunne finde på det. Når alt kommer til alt, er hun pænt ligeglad. Hun er kommet sig helt over Justin og er videre med sit liv. Hun prøvede sidste gang at få det til at fungere med ham, men det skulle ikke være dem, sagde en kilde. - Selena er et helt andet sted nu rent mentalt, og hun er meget gladere med Justin ude af sit liv. Hun bruger ikke meget tid på at date, men bruger i stedet tid på sig selv. Lige nu har hun det bare fint med at bruge tid sammen med sine veninder, fortsatte kilden. En anden kilde bekræftede, at Selena syntes, at Justins forlovelse var kommet hurtigt, men at hun grundlæggende var ligeglad. - Justin er en del af Selenas fortid, som hun har lagt bag sig. Hun ved, at Justin foretager forhastede, uovervejede beslutninger, men ønsker det bedste for ham og Hailey. Hun fokuserer 100 procent på sig selv, og Justin er ikke længere et samtaleemne i hendes liv, siger den anden kilde til E!News. Du kan komme hjem til Selena Gomez i galleriet herunder

Hjemme hos Selena Gomez

Sponsoreret indhold