Dobbelt kærlighed: ”Sherlock”-stjerne gifter sig på Valentinsdag

Det bliver nok en valentinsdag, han aldrig glemmer.
I hvert fald sagde Benedict Cumberbatch og hans kæreste Sophie Hunter lørdag ja til hinanden ved en privat bryllupsceremoni på den engelske ø Isle of Wight sammen med deres familier og tætteste venner.
LÆS OGSÅ: Benedict Cumberbatch skal være far
Det bekræfter en talskvinde for den 38-årige skuespiller overfor nyhedsmediet Newsbeat.
- Det var en magisk dag, siger hun således.
Det nygifte par mødte hinanden i 2009, hvor de begge medvirkede i filmen "Burlesque Fairytales". I november annoncerede parret, at de var forlovede, og nu har de altså giftet sig.
LÆS OGSÅ: VIND BILLETTER til filmen "The Imitation Game"
Cumberbatch slog for alvor igennem med sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien "Sherlock", og når Oscaruddelingen løber af stablen den 22. februar kan han hive en af de allermest prestigefyldte priser med hjem.
LÆS OGSÅ: Mads "Blærerøv" Christensen friede til sin kone på Valentinsdag
Den engelske skuespiller er nemlig nomineret i kategorien "Bedste mandlige hovedrolle", idet han spiller matematikeren Alan Turing i filmen "The Imitation Game".
"The Imitation Game" havde dansk premiere den 29. januar, og filmen handler om netop Alan Turing, der anses som opfinderen af computeren, som vi kender den i dag.