Hollywood7. januar 2015

Benedict Cumberbatch skal være far

“Sherlock”-skuespilleren ser ud til snart at skulle skifte bleer
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/8f34091db71a496fbd171bba361f4c46.jpg
 Foto: All Over Press




Skuespilleren, der nok er allerbedst kendt for sin rolle som Sherlock Holmes, blev forlovet med Sophie Hunter, 36, i november, og nu er parret altså klar til at udvide familien.

Kilder fortæller til New York Post, at Benedict Cumberbatch skulle være lykkelig og glæde sig rigtig meget til at blive far.

- Sophie er et par måneder henne, og bade hun og Benedict glæder sig. De planlægger også, at blive gift i foråret - stille og roligt, siger kilden til avisen.

Benedict Cumberbatch er snart aktuel i de danske biografer med "The Imitation Game", hvor han også er nomineret til en Golden Globe for sin præstation i filmen. Her spiller han matematikeren Alan Turing, som bryder nazisternes Enigma-kode under anden verdenskrig.

LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds er blevet far

Cumberbatch og Sophie Hunter, der er teaterdirektør, er kendt for at være meget afslappede, og de lever meget almindelige liv. Da de blev forlovede annoncerede de det endda helt normalt i sektionen for kommende bryllupper i Times of London.

- Det er jo, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg ikke var berømt, sagde Cumberbatch om annonceringen til USA Today.

Desuden er Cumberbatch en smule efter sin egen tidsplan - i hvert fald i forhold til, hvad han fortalte Elle Japan sidste år:

- Det er vidunderligt at blive gift tidligt og blive far. Jeg havde altid troet, at jeg ville blive gift, når jeg var midt i 30'erne og får børn, sagde han dengang. Og nu ser det hele ud til at falde på plads for den engelske skuespiller.

LÆS OGSÅ: Adam Duvaa Hall er blevet far igen

Sponsoreret indhold