Dianas bror afslører: Der har været flere indbrudsforsøg ved hendes grav

I år er det 20 år siden folkets prinsesse, Lady Diana, omkom i en bilulykke i Paris.
I den forbindelse har flere af hendes nærmeste talt åbent om savnet til den tidligere Prinsesse i flere interviews.
En af dem er hendes bror, Earl Spencer.
I et interview med BBC Radio 4 fortæller han, at Dianas grav ikke hele tiden har haft fred.
- Vi har haft fire forsøg på indbrud ind til hendes lig i løbet af de sidste 20 år. Jeg er meget glad for, at de ikke er lykkedes, siger han.
Diana ligger begravet ved Althorp, som er ejet af familien.
Her har hun sit eget gravsted på den private grund, men flere har altså alligevel forsøgt at komme ind til den afdøde mor til to.
Earl Spencer fortæller samtidig, at Diana blev begravet netop her, fordi de mente, at det var det sikreste sted.
Alternativet var på familiens gravsted, men det kunne ikke lade sig gøre.
Diana ønskede nemlig ikke at blive kremeret, og derfor kunne hun ikke stedes til hvile hos andre afdøde i familien.

Hendes smukke gravsted er netop blevet renoveret i anledning af 20 året for hendes død.
Samtidig har hendes sønner, Prins William og Prins Harry, arrangeret en privat mindehøjtidelighed ved den nyrenoverede grav, for at ære deres mors minde.
Prinserne har også talt ud om deres sorg over moderens død.
Det gjorde de i dokumentarfilmen "Diana, Our Mother: Her Life and Legacy".
Her har de blandt andet husket tilbage på deres sidste telefonsamtale med deres mor, der fandt sted kun få timer før hendes død.
Samtidig har drengene, der kun var 12 og 15 år gammel, da de mistede deres mor, offentliggjort helt private billeder af Diana med sine børn.
Dem kan du se i galleriet herunder: