Prins William om Dianas død: Jeg er stadig i chok

Foto: All Over Press

Det kom som et chok for hele verden, da Prinsesse Diana iden 31. august 1997 døde i en trafikulykke i Frankrig. 

Tilbage i England efterlod den tidligere prinssese to små sønner, som nu måtte vokse op uden deres elskede mor. 

De to drenge, Harry og William, er i dag som bekendt blevet to voksne mænd. 

Prins William er gift med Kate og har sønnen George og datteren Charlotte. 

Han står til at overtage tronen i England, når hans farmor og senere hen hans far går af. 

Men selvom det altså ser ud til at køre for den populære prins, spøger sorgen over tabet af sin mor stadig i prinsens liv. 

- 20 år efter mærker jeg stadig chokket omkring min mor. Folk siger, at et chok ikke kan vare så længe, men det gør det. Du kommer aldrig over det. Det er sådan et ubegribeligt øjeblik i dit liv, at det aldrig forlader dig, du lærer bare at leve med det, siger han i en ny dokumentar for BBC.

Dokumentaren følger 10 marathonløbere, der alle kæmper med psykiske problemer. 

Og lige netop psykiske problemer er noget, Prins William har haft meget fokus på igennem sit liv. 

- Jeg har mine egne grunde til at være involveret i mental sundhed. Det der skete med mig og min mor, da jeg var yngre, falder alt sammen tilbage på mental sundhed, siger han. 

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Prins William sammen med sin elskede mor, Prinsesse Diana, og sin bror, Prins Harry: 

Prinsesse Diana med prins Harry og prins William

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close