Hollywood2. december 2017

Det er slut mellem Scott og Sofia

Scott Disick er færdig med Sofia Richie. Hun er sønderknust, og han vil stadig hellere være sammen med ekskæresten Kourtney
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.24739533.jpg
 Foto: All Over

Scott Disick og Sofia Richie er ikke blevet spottet sammen i flere uger, og nu viser det sig, at det er, fordi de ikke længere er sammen.

Det skriver RadarOnline. Parret nåede at være sammen i to måneder.

Ifølge RadarOnline så skyldes bruddet, at Scott følte, at Sofia var for ung. Samtidig vil han stadig helst være sammen med ekskæresten Kourtney Kardashian.

Sofia Richie skulle angiveligt være sønderknust efter bruddet, der skete bare få dage før den amerikanske helligdag Thanksgiving.

Det er Scott, der har trukket stikket på forholdet.

Allerede i foråret startede rygterne om, at Scott Disick og Sofia Richie havde noget kørende, men selvom de blev spottet sammen flere gange, så er der aldrig nogen af dem, der officielt har bekræftet, at de har haft noget kørende.

De seneste to måneder har man dog kunnet se, at de havde sværere og sværere ved at holde fingrene fra hinanden. Men nu er det altså forbi.

Med Scotts 34 år og Sofias 19 år var der 15 års aldersforskel på parret.

Sofia Richie elsker badboys

Sofia Richie har det med at vælge badboys, når hun vælger fyre. Tidligere har hun nemlig kastet sin kærlighed på Justin Bieber. Et forhold der sluttede, før det overhovedet var begyndt. Men alligevel nåede de både at være en tur i Mexico, ligesom de også fik vist deres kærlighed til hinanden i en park i Tokyo. For Scott Disicks vedkommende, så kan man også sige, at han har fundet sig et mønster, når det kommer til de piger, han vælger at være sammen med. Siden Scott og Kourtney Kardashian gik fra hinanden d. 6. juli 2015, er han blevet koblet sammen med den ene unge model efter den anden. Og det er noget som ekskæresten Kourtney Kardashian er godt træt af. - Jeg er nød til at håndtere det, når han er ude og blive fotograferet med en ny luder hver dag, har hun sagt i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians". Scott og Kourtney har sammen børnene Mason, Penelope og Reign. Du kan se billeder fra Scott og Sofias tur til Venedig i oktober herunder

Scott Disick og Sofia Richie i Venedig - oktober 2017

Sponsoreret indhold