Hollywood5. januar 2019

Britney Spears: Derfor holder jeg pause

Britney Spears holder pause det næste lange stykke tid for at få tid til sin familie
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180808_wen_-_britney_spears_10.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Britney Spears har sat karrieren på standby for at koncentrere sig om sin familie.

Den 37-årige stjerne startede sin karriere tilbage i en ung alder, hvor hun var en del af Disney Club.

Og nu vil hun gerne holde en længere pause for at have mere tid til sin familie.

Det oplyser hun på sin hjemmeside.

"Jeg dedikerer mit fokus og min energi til at tage mig af min familie. Vi har et meget særligt forhold, og jeg ønsker at være hos min familie i denne tid, ligesom de altid har været der for mig," fortæller Britnet Spears i beskeden.

Britney Spears fortæller i samme ombærring, at hun håber på at kunne vende tilbage på scenen.

"Jeg undskylder for enhver ulejlighed, som dette må bevirke, og jeg ser frem til det tidspunkt, hvor jeg kan vende tilbage til scenen og optræde for jer alle,"

Udover at skrive det på sin hjemmeside, så har Britney også lavet et opslag på sin Instagram.

Her kan man se en ung Britney stå med sine forældre, og hun kalder sit stop for "en svær beslutning".

Den blonde sangerinde optrådte senest i Danmark på Smukfest tilbage i august 2018.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold