Hollywood23. april 2016

Derfor elsker stjernerne Prince

Afdøde Prince hjalp flere andre kunstnere med deres karriere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-00423262.jpg

Hitmaskinen Prince var så stor og mægtig, at han også kunne dele ud af de gode sange til flere kollegaer i branchen. I sine 57 leveår nåede han at levere tekst og musik til flere store hit og kunstnere.

Irske Sinead O'Connor fik blandt andet et megahit tilbage i 1990 og startede dermed sin karriere med "Nothing compares 2 U". Nummeret lå nummer et i 17 lande og på Rolling Stones liste over de bedste sange nogensinde ligger den som nummer 162 ud af 500.

O'Connor afslørede i 2014 at de to stjerner ikke var på talefod, og de skulle endda være kommet op at slås, så Sinead måtte flygte fra den lille mands tunge slag. Tilbage står dog, at det var Prince som skrev den berømte sang.

Flere kunstnere har haft gavn af den lille mands geniale evner. Alicia Keys fik et hit ud af "How Come You Don't Call Me Anymore" i 2001, som Prince selv indspillede til albummet 1999. MC Hammer anden single efter "Can't Touch This" blev sangen "Pray" som bruger brudstykker af "When Doves Cry".

Og Prince hjalp også selveste Madonna, da de arbejdede sammen på nummeret "Love Song".

Sponsoreret indhold