Hollywood22. april 2016

Ekskonen om Prince: - Nu er han hos vores søn

Mayte Garcia er knust over tabet af sin eksmand, men trøster sig med, at Prince nu er hos deres søn i himlen. Parret, der var gift fra 1996-2000, mistede en søn blot en uge efter, at han blev født
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prince_og_mayte_garcia_1999.jpg
 Foto: All Over

Hun inspirerede hans kæmpehit ’The Most Beautiful Girl in the World’. De nåede at være gift i fire år og nåede at få en lille søn sammen.

Nu begræder Mayte Garcia tabet af sin tidligere mand, musikeren Prince, der ”betød alt for hende”.

I en udtalelse, som det amerikanske magasin People har fået fat i, fortæller ekskonen Mayte Garcia, at nyheden om den 57-årige musikers død har ramt hende hårdt.

- Jeg kan ikke engang beskrive, hvordan jeg har det. Denne mand betød alt for mig, vi havde en familie. Jeg er fuldstændig knust og ødelagt, siger den 42-årige ekskone ifølge People.

- Jeg elskede ham dengang, jeg elsker ham nu og vil elske ham for evigt, tilføjer hun.

Mayte Garcia mødte første gang ’Purple Rain’-musikeren i 1990, og hun endte med at være danser på en af hans mange turnéer. Der opstod sød musik mellem dem, og de blev gift i 1996 i Minneapolis.

Prince erklærede sin store og dybfølte kærlighed til Mayte Garcia, da han året før brylluppet dedikerede et helt album til hende – albummet ’Child of the Sun’. Det var også Mayte Garcia, der inspirerede Prince til at skrive sangen ’The Most Beautiful Girl in the World’.

Parret fik i 1996 sønnen Gregory, men oplevede kort tid efter enhver forælders værste mareridt: Prince og Maytes lille søn døde blot en uge senere af et sjældent syndrom kaldet Pfeiffer syndromet.

Midt i sorgen over at have mistet sin eksmand trøster Mayte sig nu med, at Prince er blevet genforenet med Gregory.

- Han er hos vores søn nu, fortæller Mayte.

57-årige Prince nåede at vinde hele syv Grammy Awards, en Golden Globe og en Academy Award. Han blev indsat i det prestigefyldte Rock and Roll Hall of Fame i 2004.

’Purple Rain’-musikeren blev fundet død i en elevator i sin bygning i Paisley Park i Minnesota torsdag formiddag lokal tid. Han blev erklæret død under en halv time senere.

Prince vil blive obduceret senere fredag.

Se billeder fra hans liv og død herunder:

Prince - billeder af hans liv og død

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_40.png

Sponsoreret indhold