Hollywood31. oktober 2018

Demi Lovato skal være i rehab resten af året

Sangeren kommer til at fejre både jul og nytår i rehab og skal først regne med at blive udskrevet i det nye år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega256490_001.jpg
 Foto: Mega

I juli var en overdosis tæt på at tage livet af sangeren Demi Lovato, 26, og siden hun blev udskrevet fra hospitalet i august, har hun været indlagt på en afvænningsklinik på den amerikanske østkyst.

Nu fortæller en kilde til Entertainment Tonight, at Lovato skal blive i rehab året ud og tidligst kan regne med at blive udskrevet i starten af 2019.

- Demi tager sin ædruelighed ekstremt alvorligt, og hun ved, at hun har lang vej endnu, lyder det fra kilden.

- Når alt kommer til alt, så gør Demi det her for sin egen skyld. Hun skal forblive ædru for sin egen skyld, men hver gang hun får besøg af familie eller venner, så minder det hende om alle de vigtige mennesker i hendes liv, som hun også skal kæmpe for, tilføjer kilden.

Da nyheden om sangerens overdosis kom frem, blev det også afsløret, at det nær havde slået livet af hende.

- Demi er taknemmelig for, at hun stadig er i live og gør alt, hvad hun kan for aldrig at nå til det punkt igen, slår kilden fast.

Mens den tidligere Disney-stjerne forbliver i rehab, forsøger hun at sælge sit hus i Los Angeles. Men amerikanske TMZ fortæller, at det ikke er nemt for sangeren at komme af med huset, hvor hun tog en nær dødelig overdosis.

Kilder fortæller, at der er en lang rækker problemer med huset, der gør det svært at sælge.

Lovato har blandt andet bygget garagen om til at rumme en afdeling til hendes sikkerhedsfolk, og derudover er der også et sminkerum og en walk-in garderobe.

Ejendommen har dermed ikke noget overdækket sted, hvor man kan parkere sin bil.

Huset ligger også lige op ad en skrænt, om selvom den er sikret mod mudder- og jordskred, så er den stadig farlig, skriver TMZ.

Demi Lovato satte huset til salg for 56 dage siden med en pris på 62 mio. kr. og har siden sænket prisen til 59 mio.

I 2016 betalte hun 54 mio. kr for huset, og hun brugte 5 mio. kr. på forbedringer.

Sponsoreret indhold