Hollywood8. maj 2018

Cole Sprouse og Lili Reinhart står frem som kærester

Efter flere måneders hemmelighedskræmmer stod "Riverdale"-stjernerne Lili Reinhart og Cole Sprouse endelig frem som par i går aftes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9665158mo.jpg
 Foto: All Over Press

Deres forhold har været kendt længe, og de har både været på ferie i Mexico og i Paris sammen, men først nu står "Riverdale"-stjernerne Cole Sprouse og Lili Reinhart officielt frem som par.

Det gjorde de, da de i går aftes dukkede op på den røde løber ved årets Met Gala sammen.

Ved årets Met Gala havde de mere end almindeligt svært ved at holde fingrene fra hinanden.

Rygterne om, at de skulle være kærester, har kørt siden juli sidste år. Men de har begge været komplet tavse, hver gang de er blevet spurgt ind til forholdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.3815989.jpg
 Foto: All Over Press

Lili Reinhart og Cole Sprouse ved årets Met Gala. (Foto: All Over Press)

Selvom parret altså ikke har villet bekræfte, at de var kærester før nu, så har der været flere tegn på, at deres forhold har været mere end bare en flirt. Da Cole Sprouse havde fødselsdag tilbage i august, valgte Lili nemlig at lægge lidt af en kærlighedserklæring op på sin Instagram-profil.

- Til manden, der har vist mig flere smukke steder det seneste år, end jeg har set i hele mit liv. Tillykke med fødselsdagen, Cole. Tak, for alle oplevelserne, og til mange flere i fremtiden, skrev Lili. Artiklen fortsætter efter billedet

Lili Reinhart og Cole Sprouse mødte hinanden på settet til TV-serien "Riverdale", der herhjemme kan ses på Netflix.

Han er fire år ældre, end hun er, samtidig har han også meget mere erfaring i underholdningsbranchen, end hun har.

Cole Sprouse startede nemlig sin karriere, da han var bare et år gammel. Her fik han en rolle i serien "Grace under fire". Han har også spillet med i TV-serien "Friends", hvor han spillede Ross' søn Ben.

Han har også haft sin egen TV-serie sammen med sin bror, Dylan Sprouse. "The Suite Life of Zack and Cody" blev sendt på Disney Channel i årene 2005 til 2008.

Lili Reinhart startede sin karriere som 14-årig, da hun medvirkede i kortfilmen "For today".

Se ALLE billederne fra årets Met Gala i galleriet herunder

Met Gala 2018

Sponsoreret indhold