Hollywood8. januar 2018

"Riverdale"-stjerner på hed badeferie sammen

Cole Sprouse og Lili Reinhart kan ikke holde fingrene fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08904004.jpg
 Foto: All Over

Cole Sprouse og Lili Reinhart, der spiller henholdsvis Jughead Jones og Betty Cooper i TV-serien "Riverdale", kan snart ikke holde skjult længere, at deres romance har rykket sig fra TV-skærmen og ud i det virkelige liv.

Rygterne om, at de skulle være kærester, har kørt siden juli sidste år. Men indtil videre er der ikke nogen af dem, der har valgt at bekræfte, at de rent faktisk er kærester.

Forleden var de så en tur på Hawaii, hvor de ikke lagde skjul på, at de var mere end almindeligt glade for hinanden.

Her kunne man se dem bade og hygge på stranden.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/7.08904002.jpg
 Foto: All Over

Cole Sprouse og Lili Reinhart på stranden på Hawaii. (Foto: All Over)

Selvom parret endnu ikke har bekræftet, at de er kærester, så har der været flere tegn på, at den skulle være god nok.

Da Cole Sprouse havde fødselsdag tilbage i august, valgte Lili nemlig at lægge lidt af en kærlighedserklæring op på sin Instagram-profil.

- Til manden, der har vist mig flere smukke steder det seneste år, end jeg har set i hele mit liv. Tillykke med fødselsdagen, Cole. Tak, for alle oplevelserne, og til mange flere i fremtiden, skrev Lili.

Artiklen fortsætter efter billedet

Lili Reinhart og Cole Sprouse mødte hinanden på settet til TV-serien "Riverdale", der herhjemme kan ses på Netflix.

Han er fire år ældre, end hun er, samtidig har han også meget mere erfaring i underholdningsbranchen, end hun har.

Cole Sprouse startede nemlig sin karriere, da han var bare et år gammel. Her fik han en rolle i serien "Grace under fire". Han har også spillet med i TV-serien "Friends", hvor han spillede Ross' søn Ben.

Han har også haft sin egen TV-serie sammen med sin bror, Dylan Sprouse. "The Suite Life of Zack and Cody" blev sendt på Disney Channel i årene 2005 til 2008.

Lili Reinhart startede sin karriere som 14-årig, da hun medvirkede i kortfilmen "For today".

Sponsoreret indhold