Hollywood29. oktober 2018

Se billederne: Caitlyn Jenner fejrer 69-års fødselsdag i badedragt

Den tidligere olympiske sportsudøver fejrede sin 69-års fødselsdag i badedragt i solskinsrige Mexico
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega299561_039.jpg
 Foto: MEGA

Mens vinteren for alvor har gjort sit indtog i Danmark, nyder Cailtyn Jenner livet under solen i Mexico.

Den tidligere olympiske stjerne fejrede i går sin 69-års fødselsdag i Los Cabos i Mexico.

GALLERI: Se alle billederne af Cailtyn Jenner på ferie i galleriet nederst på siden.

Ved sin side havde hun "veninden" Sophia Hutchins, 22, der var klædt i et bikini, der var hvid og dermed matchede Caitlyn Jenners.

Jenner var klædt i en hvid badedragt, der afslørede, at der ikke er meget mand tilbage, og at livet som professionel atlet har givet pote, når den kommer til den 69-årige krop.

For præcis et år siden, på Caitlyn Jenners 68-års fødselsdag, debuterede hun i badedragt.

Før 2015 kendte verden hende som OL-atleten Bruce Jenner, der også medvirkede i realityshowet "Keeping Up with the Kardashians", hvor han var gift med Kris Jenner. Men i juni måned 2015 sprang han ud som kvinden Caitlyn.

Jenner fik foretaget en kønskifteoperation, og hun har delt sin forvandling med hele verden i realityprogrammet "I Am Cait".

Sidste år fortalte Caitlyn Jenner så sine følgere på Instagram, at hun lige havde udlevet en af sine største fantasier: At gå på stranden i badedragt.

- For 40 år siden spurgte min psykolog mig, hvad min fantasi var. Jeg sagde til hende, at det var at gå på stranden og være mit sande jeg, og..., skrev Caitlyn Jenner til et video-klip på sin Instagram-profil.

I videoen spankulerede Caitlyn Jenner langs en kridhvid sandstrand. Hun var iført en brun badedragt, og mens hun gik mod kameraet, løftede hun sin solhat og udbrød: "Jeg er fri!".

Derefter lavede hun en piruette, så man kunne se, at Caitlyn Jenner nu var 100 procent kvinde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fødselsdagslynkønskningerne væltede ind fra Caitlyn Jenners mange fans, og de lagde ikke skjul på, at de beundrede hendes kamp for at stå ved sit sande jeg som kvinde.

- Du må ha' det helt fantastisk. Jeg er virkelig glad på dine vegne. Du har overvundet så meget! Inspirerende, skrev en fan i kommentarfeltet.

- Tillykke, jeg elsker, at din personlighed virkelig viser, hvor stolt du er over, den du er. Jeg beundrer dig, du er den bedste, skrev en anden fan.

Caitlyn Jenner sprang ud som kvinde på forsiden af det eksklusive modemagasin Vanity Fair. Den tidligere topatlet og tv-personlighed Bruce Jenner stod endelig frem som sit sande jeg: Kvinden Caitlyn, der efter årtier nu turde leve sin sande identitet ud.

I 1976 vandt 65-årige Jenner amerikanernes hjerter, da han vandt guld i tikamp under de Olympiske Lege, og igen vandt Jenner enorm respekt - denne gang som foregangskvinde for at leve det liv, han tilsyneladende havde længtes efter.

Jenners seks børn og fire tidligere stedbørn hyldede nu Caitlyn, der altid ville være deres far:

- Se, dét er virkelig et forsidebillede. Vær fri nu, smukke fugl, lød det på Twitter og Instagram fra topmodel-datteren Kendall, mens talkshow-værten Ellen DeGeneres på Twitter udtrykte:

- Mit håb for verden er, at vi alle kan være lige så modige som Caitlyn Jenner.

Jenners tidligere steddatter Kim Kardashian hyldede Caitlyn på Facebook med dette budskab:

- Vær lykkelig, stolt og lev livet, som du ønsker.

Se alle billederne af Caitlyn Jenner herunder:

Caitlyn Jenner i badedragt i Los Cabos, Mexico - oktober 2018 (MEGA)

Sponsoreret indhold