Hollywood26. oktober 2018

Caitlyn er helt færdig med Trump

Caitlyn Jenner er blevet skuffet over Donald Trump
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caitlyn-jenner-sophia-hutch.jpg
 Foto: Mega
Realitystjernen Caitlyn Jenner var en af de få - hvis ikke den eneste - Hollywoodstjerne, der støttede Donald Trump, både da han stillede op som præsident, og efter at ejendomsmatadoren var blevet valgt ind i Det Hvide Hus.
Caitlyn er republikaner og havde ved valget af Trump længe næret et ønske om at samarbejde med det republikanske parti om rettigheder for medlemmer af LBGT-miljøet. Hun havde håbet på, at det samarbejde skulle kickstartes med valget af Donald Trump. - Jeg troede, at Trump ville hjælpe transpersoner. Jeg tog fejl, skriver Caitlyn i et læserbrev i New York Times.
Indlægget kommer efter at flere amerikanske medier har rapporteret, at Trump-regeringen foreslår at fjerne transkøn-definitionen ved at indskrænke definitionen af køn til enten mand eller kvinde bestemt ved de kønsorganer man er født med og uden mulighed for at ændre det. Hvis Trump-regeringen får flertal for forslaget vil det blive en tilbagerulning af Obama-regeringens udvidelse af kønsdefinitionen, og det vil fjerne den føderale anerkendelse af i alt 1,4 millioner transkønnede amerikanere. Mange har råbt vagt i gevær, og torsdag kom Caitlyn Jenner på banen med indlægget i New York Times.
Hun blev først kendt i verden som manden Bruce Jenner, der vandt OL-guld i tikamp i 1976 og det maskuline modstykke til Kris Jenner og alle Kardashian/Jenner-døtrene i "Keeping Up with the Kardashians". I april 2015 talte hun første gang om sit kønsskifte. Den 1. juni 2015 oprettede hun en twitterkonto med brugernavnet Caitlyn Jenner som på fire timer og tre minutter fik over en million følgere og dermed slog Barack Obamas rekord med en million følgere på fem timer.
– Da Trump var præsidentkandidat sagde han, at han ville støtte det værdifulde, sårbare LBGT-miljø, og jeg bakkede ham op, siger Caitlyn. - Jeg fik meget kritik fra miljøet for mit samarbejde med regeringen, da jeg lavede realityserien "I Am Cait", men jeg fortsatte med at have en tro på, at det ville ændre sig i en positiv retning, fortsætter Caitlyn. Men hun skulle blive klogere.
https://imgix.seoghoer.dk/donald-trump-26102018.jpg

Donald Trump har ikke levet op til sine løfter under valgkampen, mener Caitlyn Jenner. (Foto: Mega)

- Desværre tog jeg fejl. Transmiljøet angribes stadig af denne præsident. Nationens leder viser ingen hensyn over for en gruppe, der allerede kæmper og er marginaliseret. Han ignorerer vores menneskelighed og træder på vores værdighed, siger Caitlyn, der er sammen med den 47 år yngre Sophia Hutchins.
- Jeg støtter ikke længere Trump. Jeg må lære af mine fejl og se fremad. Verden trænger til at høre os og til at føle os. Vi lader os ikke fjerne, skriver Caitlyn i sit indlæg.

Sponsoreret indhold