Hollywood12. juni 2017

Beyonce føder hjemme: Bruger 6,5 mio. på at indrette fødestue

Beyoncé føder hjemme, men overlader intet til tilfældigheder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/be_4.jpg
 Foto: All Over Press
35-årige Beyoncé er så højgravid som man kan blive, og hvert øjeblik i løbet af de næste to-tre uger kan hun føde sine og 47-årige Jay Z's tvillinger. Men fødslen kommer til at foregå under andre omstændigheder, end da deres datter Blue Ivy kom til verden for fem år siden.
Her var der stor ballade, da det stenrige par havde brugt 6,5 millioner kroner på at leje en hel etage på Lenox Hill Hospital i New York, så Beyoncé kunne føde nogenlunde uforstyrret. Men var det 'uforstyrret' for beyoncé, så var det lige det modsatte for hospitalets øvrige patienter.
Beyoncés og Jay Z's store følge og de mange livvagter skabte et stort postyr, og besøgende til andre patienter blev forhindret i at se deres kære, og der var masser af dårlig medieomtale af Beyoncés fødsel, fordi den fyldte så meget på hospitalet. Dermed blev en lykkelig begivenhed vendt til noget dårligt, og det vil parret for alt i verden undgå denne gang.
Derfor har Beyonce valgt at føde hjemme. Det er dog ikke en lille diskret fødsel med en enkelt jordemor som assistent, der er tale om.
Parret har simpelthen brugt en million dollars på at indrette en komplet fødestue med alt hvad dertil hører i deres kæmpe hjem i Beverly Hills i Hollywood. - De vægter både privatliv og sikkerhed højt, siger en kilde. Alt højteknologisk medicinsk udstyr er på plads i palæet, hvor der også er indrettet en topprofessionel afdeling til for tidligt fødte børn. - Det er ikke normalt at føde tvillinger hjemme, men Beyoncé har haft en lang samtale med lægerne om det, så hun er tryg ved det, siger kilden. Der er også hyret en fødselslæge og en større medicinsk stab til lejligheden, og en ambulance står klar til at køre til det nærliggende Cedars-Sinai Hospital, hvis Beyoncé eller tvillingerne har behov for behandling. Der har været heftig aktivitet ved Beverly Hills-palæet de seneste dage. - Beyoncé ligger mest ned nu, men Jay Z render ind og ud af huset hele tiden. Der er en lind strøm af levering af mad udefra til huset, og indkørslen er fyldt med håndværkerbiler hele tiden, siger kilden. Se galleri med det fede Beverly Hills-palæ, hvor Beyoncé og Jay Z har indrettet fødestue for 6,5 millioner kroner:

Her skal Beyoncé føde, Beverly Hills, juni 2017

Sponsoreret indhold