Gravid med tvillinger: Beyoncé viser sin tatoverede kæmpe-mave frem

Beyoncé kan smile hele vejen til banken. Sammen med sin mand, Jay Z, er hun god for over en milliard kroner.

Beyoncé kan smile hele vejen til banken. Sammen med sin mand, Jay Z, er hun god for over en milliard kroner.

Foto: All Over

Senere på året byder Beyoncé ikke bare én, men hele to babyer velkommen til verden.

Den 35-årige ”Halo”-sangerinde venter nemlig tvillinger sammen med manden, Jay-Z.

Og dømt ud fra de seneste billede af gravide Beyoncé er der meget, der tyder på, at den lykkelige begivenhed ikke ligger særlig langt ude i fremtiden.

Beyoncés mave er nemlig blevet ret så stor.

Den gravide mave viste hun frem på sin Instagram-profil i weekenden, efter at den kommende familieforøgelse var blevet fejret på behørig vis. Familie og venner holdt nemlig babyshower. Skal du også til babyshower? Se & Hør SAVER udlover I samarbejde med Babyfryd Rabatkoder til alle vore læsere, så køb den perfekte gave med denne rabatkode til babyfryd.

Et opslag delt af Beyoncé (@beyonce) den

Festen blev døbt ”The Carter Push Party" og havde et afrikansk tema. Derfor fik Beyoncé blandt andet en stor henna-tatovering på sin mave, ligesom hun også var iført farverigt tøj under festlighederne.

Kendisser som blandt andre Serena Williams, TV-personligheden La La Anthony og Beyoncés tidligere "Destiny's Child"-kolleger Kelly Rowland og Michelle Williams var blot nogle af de stjerner, der deltog i ”The Carter Push Party".

Et opslag delt af Beyoncé (@beyonce) den

Du kan se billeder fra babyshoweret i galleriet nederst i artiklen.

Det var tilbage i begyndelsen af februar, at Beyoncé afslørede, at hun var i lykkelige omstændigheder.

Her viste den 35-årige sangerinde stolt sin gravide mave frem på Instagram:

- Vi ønsker at dele vores kærlighed og lykke. Vi er blevet velsignet to gange. Vi er enormt taknemmelige over, at vores familie vokser med to, og vi takker jer for jeres lykønskninger, skrev Beyoncé til billedet, der siden har fået mere end 11 millioner "synes godt om".

Beyoncé Knowles og rapperen Jay-Z har dannet par siden 2002 og blev gift i 2008.

De har i forvejen datteren Blue Ivy Carter.

Du kan se billeder fra babyshoweret i galleriet herunder:

Beyoncé (billeder fra baby shower og af hendes gravide mave)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close