Hollywood9. september 2015

Top-10: Britneys bedste musikvideoer

Siden 1998 har verden kendt til popfænomenet Britney Spears. SE og HØR giver dig her en top-10 over hendes bedste musikvideoer
https://imgix.seoghoer.dk/8.15938342.jpg
 Foto: All Over Press

Med otte album på bagen og et helt nyt på vej, så har popprinsessen Britney Spears leveret en hel bunke af musikvideoer.

Faktisk hele 41 originale musikvideoer er hun kommet med, og nu giver SE og HØR dig en top-10 over hendes bedste videoer.

10. Someday(I will understand)

En gang havde Britney sit helt eget realityshow sammen med eksmanden Kevin Federline, og i den forbindelse lavede hun sangen Someday(I will understand), hvor hun i musikvideoen stolt viste sin graviditetsmave frem.

Et flot øjeblik i hendes karriere, hvis man altså lige kigger bort fra det realityshow, der fulgte med musikvideoen.

9. Circus

Efter et par år med nedtur viser Britney, hvem der faktisk styrer det her cirkus.

Piske, løver og labre dansetrin sætter prikken over i'et i denne moderne Britney-klassiker.

8. Womanizer

En nøgen Britney slanger sig i en sauna, og så går det ellers løs med at sætte mændene i videoen på plads.

Og generelt er Womanizer et slag for den moderne kvinde.

7. Stronger

Fede rytmer og en kick-ass koreografi med en stol. Mere skal der vist ikke siges om syvendepladsen på denne liste.

6. Lucky

Her er vi ovre i noget, som man faktisk sjældendt ser i en Britney Spears-video.

Med Lucky fortæller hun nemlig en hel historie fra start til slut, og den er ikke som, vi ellers kender det fra Britney, afbrudt af dansetrin og lækre mænd.

Selve sangen må man sige blev til virkelighed for Britney selv et par år senere.

5. Oops!...I did it again

Det tætsiddende latexoutfit skrev sig hurtigt ind i historiebøgerne, og blev et af 2000's varmeste samtaleemner, da musikvideoen udkom.

Derfor ender denne musikvideo på en femteplads.

4. Everytime

Det skabte ramaskrig i hele verden, da det kom frem, at Britneys musikvideo til sangen Everytime ville afslutte med, at sangstjernen begik selvmord.

Det er derfor, at vi til slut i musikvideoen ser, at Britney kommer op af badekarret igen.

3. Perfume

Der kommer altid noget godt ud af det, når man allierer sig med Joseph Khan.

Det er også Joseph, der har lavet flere af Taylor Swifts musikvideoer.

2. Baby one more time

Det var som sexet skolepige, at Britney Spears i 1998 blev kastet ind på den internationale musikscene.

Hun var bare 17 år gammel, og der blev ikke sparet på uskyldigheden.

1. Toxic

Parykker, motorcykler og en nøgen Britney smurt ind i krystaller.

Det er hvad der skal til for at lande på en flot førsteplads i denne nedtælling af Britneys bedste musikvideoer.

Sponsoreret indhold