Britisk stjerne forvekslet med Britney

Flotte Keira Knightley synger kun i badet og under kraftig alkoholpåvirkning

Flotte Keira Knightley synger kun i badet og under kraftig alkoholpåvirkning

Foto: AOP




Bliver man skuffet, hvis man går hen til Britney Spears for få en selfie og en autograf, men finder så ud af, at det i virkeligheden er Keira Knightley, man taler med?

Det kommer nok an på, hvem man er størst fan af. Men den britiske skuespillerinde har i hvert fald ikke tænkt sig at skuffe folk, der ikke kan kende forskel på de to stjerner. For det har hun prøvet mange gange før.

LÆS OGSÅ: Keira Knightley opfordrer til teenagedruk

Det afslører hun ifølge Female First til talkshowet "The Graham Norton Show".

- Det er sket tre gange i Los Angeles. Jeg var ret glad for det og gav dem helt sikkert et billede og en autograf, siger hun i talkshowet.

At Knightleys sangtalent ikke helt matcher popstjernens er ingen hemmelighed - heller ikke for den 29-årige skuespillerinde, der trods sangroller ikke bryder sig om at synge for store forsamlinger.

LÆS OGSÅ: Keira Knightley: Væk med anoreksi-rygterne

- Jeg kan godt lide at synge, hvis jeg er alene i badet eller er virkelig fuld. Men jeg er ikke stor fan af at synge for andre mennesker, hvilket jeg aldrig havde tænkt over, før jeg havde sagt ja til filmen (hendes seneste med titlen "Begin Again", red.), og fandt mig selv synge foran temmelig mange mennesker, afslører hun.

Filmen "Begin Again", hvor man altså kan få Keira Knightleys sangtalent at høre, har dansk biografpremiere den 18. september 2014.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close