Hollywood1. september 2018

Bond-baby

"James Bond", alias Daniel Craig, er blevet far igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bond-01092018.jpg
 Foto: Mega
Så har "James Bond", alias Daniel Craig, endnu en gang ramt plet. 50-årige Daniel Craig og hans 48-årige skuespiller-hustru Rachel Weisz er netop blevet forældre til deres færste fælles barn.
Det skriver Daily Mail. De har fået en lille pige.
Den Oscarvindende skuespillerinde og hendes James Bond-stjerne har sagt til fælles venner, at "vi er meget lykkelige over, at vores lille pige er kommet til verden". Begge har børn fra tidligere forhold. Rachel Weisz har sønnen Henry på 12 år fra forholdet til sin tidligere forlovede Darren Aronofsky. Daniel Craig har datteren Ella, der er 26 år, fra ægteskabet med Fiona Loudon.
Daniel Craig og Rachel Weisz blev gift i 2011. Parret var sidst på den røde løber i april, og det var i samme måned, at Rachel Weisz afslørede at parret skulle have et barn sammen. Det skete i et interview med New York Times. - Daniel og jeg er ovenud lykkelige. Vi skal have et lille menneske sammen. Vi kan ikke vente med at møde hamn eller hende. Det er fantastisk, sagde Rachel Weisz til avisen.
Siden da har de holdt lav profil i deres bolig i New York City. Rachel Weisz blev tidligere i august fotograferet i storbyen og kunne ikke skjule den store gravide mave.
Om barnet skal vokse op i forældrenes hjemland, England eller i USA, hvor de bor nu, er uvist. Da Rachel Weisz, efter at have afsløret graviditeten, var gæst hos talkshow-værten Stephen Colbert, spurgte han: - Bliver barnet opdraget som amerikaner eller englænder?, spurgte Colbert. - Jeg tror, det skal være tosproget, svarede Rachel Weisz afværgende.

Sponsoreret indhold