Derfor sagde Hugh Jackman nej til James Bond-rolle
I dag kender vi alle Daniel Craig som James Bond, men det kunne have været en helt anden, der indtog rollen som agent 007.
I et interview med magasinet Variety afslører Hugh Jackman, 49, at han sagde nej til at spille James Bond. Det skete, da der skulle findes en erstatning for Pierce Brosnan, der spillede James Bond fra 1995 til 2002.
- Jeg skulle lige til at lave "X-Men 2", da der kom et opkald fra min agent, der spurgte, om jeg var interesseret i Bond, fortæller Hugh Jackman i interviewet.
- På det tidspunkt følte jeg, at manuskripterne var blevet utroværdige og vanvittige, og jeg følte, at de skulle være mere rå og realistiske, tilføjer "X-Men"-stjernen.
Det australske muskelbundt fik dog at vide, at han ikke ville få nogen indflydelse på manuskripterne, men det var ikke kun det, der gjorde, at Jackman afslog at spille den ikoniske agent. Han "var bekymret for, at mellem "Bond" og "X-Men", så ville jeg aldrig have tid til at lave andet".
Rollen som den kvindeglade agent gik som bekendt til Daniel Craig, der debutterede som Bond i "Casino Royale" fra 2006. Siden har han spillet Bon i "Quantum og Solace" fra 2008, "Skyfall" fra 2012 og "Spectre" fra 2015.
Artiklen fortsætter under billedet.
Daniel Craig som James Bond. Foto: All Over Press.
Hugh Jackman fortæller, at han dog ikke fortryder, at han sagde nej til den populære og ikke mindst indbringende rolle.
- Jeg har altid forsøgt at lave forskellige ting, lyder det fra Hugh Jackman.
- Men der var på et tidspunkt mellem "X-Men 3" og den første "Wolverine"-film, hvor jeg kunne se, at udvalget af roller blev mindre. Folk ville have mig til kun at spille den slags helt. Jeg følte, at det var en smule klaustrofobisk, siger skuespilleren, der har spillet "Wolverine" i otte film.
I galleriet kan du se, hvordan de tidligere "Bond"-stjerner ser ud i dag.