Blac Chynas advokat: Derfor sagsøger vi

Blac Chyna og Lisa Bloom.

Blac Chyna og Lisa Bloom.

Foto: All Over

Sent i går aftes kom det frem, at Blac Chyna har valgt at sagsøge hele Kardashian-familien.

På det tidspunkt var det kun retspapirerne fra sagen, der var offentliggjort. Hverken Blac Chyna eller nogle andre involverede i retssagen havde valgt at komme med udtalelser.

Men nu tager Blac Chynas advokat, Lisa Bloom, bladet fra munden. 

- De besluttede sig for at starte en krig mod hende(Chyna, red.) ved at tale grimt om hende online, så vi er klar... Og vi kommer til at kæmpe for Chyna i denne sag, siger Lisa Bloom til US Weekly

Det er udover Rob Kardashian også Kris Jenner, Kim Kardashian, Kourtney Kardashian, Khloé Kardashian, Kendall Jenner og Kylie Jenner, der bliver sagsøgt. 

Ifølge advokaten er det familiens skyld, at TV-showet "Rob & Chyna" ikke blev forlænget med en sæson mere. 

- Selvom Chyna forlod Rob i slutningen af 2016, så var TV-stationen stadig interesseret i at lave en sæson to af programmet. Hvordan ville deres liv være, når de ikke var sammen, men skulle være fælles om deres barn? Ville de finde sammen igen? Det er klassisk realityshow-materiale, men showet blev aflyst. Chynas manager fik at vide, at det var, fordi Kardashian-familien ikke ville lade det fortsætte, fortæller Lisa Bloom. 

At "Rob & Chyna" ikke fik en sæson mere, har betydet, at Blac Chyna har måttet se en gigantisk nedgang i sin indkomst. 

- Det er ikke kun det, at hun har mistet end indkomst ved ikke at have fået en sæson to og alle de andre sæsoner, der kunne være kommet. Det er også sponsoraftalerne, det er promovering af hendes produkter. Det er sådan realityshows bliver virkelig indbringende. Og det ved Kardashian-familien udemærket, fordi de har udnyttet den økonomiske mulighed ved realityshows bedre end nogen andre, fortæller Lisa Bloom også i interviewet.

Advokaten vil ikke fortælle til US Weekly, hvor mange penge det drejer sig om, men der kan være tale om millioner af dollars, som Blac Chyna nu forsøger at få ud af Kardashian-familien. 

Sådan startede det hele

Blac Chynas dramatiske sommer startede den 5. juli, da Rob Kardashian spredte hævnporno af hende udover de sociale medier

Det udviklede sig til en sag i retten, hvor Blac Chyna fik rettens ord for, at Rob ikke må nærme sig hende

Samtidig anklagede hun sin tidligere forlovede for hustruvold

- Jeg blev selvfølgelig knust. Hvordan kan han finde på at poste sådan nogle billeder af et andet menneske? Jeg var helt chokeret. Jeg stolede på ham. Jeg betroede mig til ham. Jeg følte mig endda tryg ved at sende de her billeder til ham og tale med ham om personlige ting. Jeg føler mig virkelig forrådt, har Chyna fortalt om episoden med Rob
 
Det er dog ikke alle, der er sikre på, at Chyna er så uskyldig, som hun får fremstillet sig selv.
 

- Det faktum, at hun prøvede at intimidere mig via de sociale medier, føler jeg ikke er okay. De her sociale medier bliver brugt til at chikanere folk. Jeg blev outed(skubbet ud af skabet, red.) på de sociale medier. Jeg tænker, at det var en anden af hendes geniale manipulationer. Hun er en mester i manipulation, fortalte Pilot Jones, der siden har taget sagen op med Chynas advokat

Mens Blac Chyna har allieret sig med den anerkendte advokat Lisa Bloom, så har Rob allieret sig med advokaten Robert Shapiro, der var med til at få O.J. Simpson frikendt tilbage i 90'erne

Blac Chyna har allerede en ny kæreste

Mens hele sagen mellem Blac Chyna og Rob Kardashian har stået på, har Chyna også haft tid til at finde en ny kæreste

Chyna har nemlig fundet sammen med rapperen Mechie, som hun allerede er blevet spottet sammen med flere gange. 

I sidste måned blev de to nemlig spottet, mens de var på en sejltur ud for Miamis kyst, og her blev der i den grad kissemisset.

Flere gange var Chyna og Mechie nemlig i hed nærkontakt med hinanden, og det var første gang, at de er blevet spottet sammen siden juli, da de var sammen til fest i Miami

Du kan se flere billeder af Blac Chyna og Mechie i galleriet herunder

Blac Chyna kissemisser med kæresten Mechie - September 2017

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close