Hollywood21. juli 2017

Chynas eks: Hun er en mester i manipulation

- Hun prøvede at få mig til at føle skam over, hvem jeg er, og det er ikke okay, fortæller Pilot Jones, som datede Blac Chyna i efteråret 2015
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled-1_88.jpg
 Foto: All Over

De seneste par uger har Blac Chyna og Rob Kardashian været igennem lidt af en kamp, efter Rob delte hævnporno af Blac Chyna.

Siden har hun fået rettens ord for, at Rob ikke må nærme sig hende, ligesom hun har anklaget Rob for hustruvold.

Nu viser det sig, at Chyna måske ikke er helt så uskyldig, som hun prøver at få det til at se ud. I hvert fald hvis man skal tro hendes ekskæreste Pilot Jones, som hun datede i 2015.

Han har nemlig givet et interview til US Weekly, hvor han fortæller, hvordan Blac Chyna er snu og manipulerende.

Blac Chyna og Pilot Jones datede i efteråret 2015, men allerede i januar 2016 var hun i et seriøst forhold med Rob Kardashian, og bare få måneder efter var hun gravid og ventede en Kardashian-baby.

Men da billeder af Chyna og Pilot dukkede op til overfladen i oktober sidste år brød helvede løs. Rob Kardashian begyndte nemlig at sende ham trusler, ligesom at Blac Chyna valgte at offentliggøre personlige SMS-beskeder, hvor Pilot Jones fortalte hende, at han var biseksuel.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/pilot-jones.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det var et billede som dette, der fik Rob og Chyna op i det røde felt. (Foto: All Over)

- Hun er ikke bare en lille mobber, for hun mobbede mig tydeligvis - Der er ikke noget "lille" over detm fortæller Pilot Jones.

- Det faktum, at hun prøvede at intimidere mig via de sociale medier, føler jeg ikke er okay. De her sociale medier bliver brugt til at chikanere folk. Jeg blev outed(skubbet ud af skabet, red.) på de sociale medier, fortæller Pilot ligeledes i interviewet.

I interviewet fortæller Chynas eks også, at han hjalp hende med hendes forretning.

- Jeg tænker, at det var en anden af hendes geniale manipulationer. Hun er en mester i manipulation, fortæller Pilot Jones, der siden har taget sagen op med Chynas advokat.

Mobningen fra Chyna og Robs side fik Pilot Jones til at falde ned i en dyb depression, ligesom hans to sønner endte med at blive drillet i skolen.

- Jeg er ikke den første biseksuelle mand, som Blac Chyna har datet, og jeg var ikke den sidste, hvis du forstår, hvad jeg mener? Jeg føler, at det var det, der førte os sammen, og hun brugte det imod mig. Hun prøvede at få mig til at skamme mig over, hvem jeg er, og det er ikke okay, fortæller Pilot Jones også i interviewet.

Jeg er knust

De seneste uger har Chyna været meget åben omkring, hvad det har betydet for hende, at Rob har delt nøgenbilleder af hende. Imens har Rob Kardashian været musestille, og han har kun udtalt sig via sin stjerneadvokat, Robert Shapiro.

- Jeg stolede på ham. Jeg betroede mig til ham. Jeg følte mig endda tryg ved at sende de her billeder til ham og tale med ham om personlige ting. Jeg føler mig virkelig forrådt. I starten var han meget sød og meget kærlig, men jeg følte, han havde brug for hjælp, men fra en, som ikke peger fingre. Jeg følte, at jeg var den ven, som aldrig stillede spørgsmålstegn ved noget og aldrig dømte ham. Jeg var der altid for ham. Og det var det, jeg blev tiltrukket af. Vi havde det rigtig godt sammen, og jeg sænkede paraderne, fortalte Blac Chyna, da hun gav sit første interview omkring hendes forhold til Rob Kardashian.

Samme dag som hun gav det store interview til "Good morning America", var Chyna i retten, hvor hun fortalte, hvordan Rob havde udøvet vold mod hende.

I retsdokumenterne står der blandt andet, at Blac og Rob gik fra hinanden i december 2016, altså godt en måned efter, at datteren Dream kom til verden.

8. april i år skulle Rob Kardashian så have udsat Blac Chyna for vold.

I retsdokumenterne står der: "Kardashian slog Chyna, og fik hende til at gå i gulvet. Hun flygtede til sit soveværelse, men han ødelagde døren ind til soveværelset". Efterfølgende skulle Rob have smadret Chynas klædeskab.

Ifølge retsdokumenterne, så skulle Blac Chyna have udtalt følgende i retten:

- 8. april, 2017, slog Rob Kardashian mig i siden, så jeg væltede, og det efterlod et blåt mærke. Jeg havde svært ved at gå efter det. Jeg flygtede til mit soveværelse og låste døren. Rob var så meget ude af kontrol, at han ødelagde hængslerne på min dør.

Rob Kardashian og Blac Chyna skal mødes i retten senere på året.

Du kan se flere billeder af Blac Chyna i galleriet herunder

Blac Chyna i nip slip, juni 2017

Sponsoreret indhold