Hollywood1. november 2016

Arnold Schwarzenegger fejrer kæmpe jubilæum med gammel kollega

Tilbage i 1965 stod Arnold Schwarzenegger på scenen som bodybuilder i Stuttgart i Tyskland. Ved siden af ham stod Franco Columbu, og de har været venner lige siden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/arnold_schwartzenegger.jpg
 Foto: All Over Press

Inden han blev Californiens guvernør, var han en aktionhelt og filmstjerne. Inden han blev en filmstjerne, var han bodybuilder. Og mens han var bodybuilder mødte han italieneren Franco Columbu, og trods alt det, der siden skete, har de to bevaret deres venskab, og derfor kunne de igår fejre 51-års jubilæum.

Columbu og Schwarzenegger har foruden tiden som bodybuilder en anden stor ting til fælles. De har nemlig begge to spillet med i Terminator fra 1984. Columbu har ligesom Arnold Schwarzenegger også en skuespilskarriere bag sig, men ikke lige så prangende som sin gamle vens.

Arnold Schwarzenegger fortæller ivrigt i en ny video på hans Facebook-profil, at han og Franco har bygget en mur sammen, hvor der indgik livstidsgaranti. Derfor føler han, at det er deres pligt at reparere muren, der hvor den er gået i stykker.

Videoen er angiveligt lavet for at fejre det smukke og bevarede venskab mellem de to herre, der åbenbart stadig har masser til fælles. De træner nemlig begge to meget, og man kan nemt tabe underkæben, når man ser hvad Arnold Schwarzenegger, 69, og Franco Columbu, 75, er i stand til at løfte af vægte.

Franco er ikke bleg for at drille sin gamle ven, da der skal laves maveruldninger.

- Du skal tage mange af dem der, for du elsker apfelstrudel (red. tysk æbletærte). Når man spiser apfelstrudel, skal man tage 100 ekstra mavebøjninger, siger den ældre men veltrænede Franco.

Stolte Arnold Schwarzenegger fortæller om den gang, hvor han mødte Franco for første gang til en konkurrence i Stuttgart - det var den 31. oktober 1965, altså 51 år siden. Franco overtog titlen som Mr. Olympia fra IFBB (International Federation of Bodybuilding and Fitness) efter Arnold i 1976 og 1981, hvor Arnold Schwarzenegger havde vundet titlen i 1975 og 1980.

Sponsoreret indhold