Hollywood3. juni 2017

Rørende: Ariana besøger ofre for Manchester-terror

Ariana Grande er tilbage i England, hvor hun søndag giver støttekoncert til fordel for ofrene for terrorbomben ved hendes koncert den 22. maj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2017-06-03_kl._08.38.47.png
 Foto: Privat

Ariana Grande vendte i går tilbage til Manchester, hvor hun søndag skal spille støttekoncert til fordel for ofrene ved hendes koncert den 22. maj.

Men inden hun søndag er klar til at gå på scenen, har hun brugt sin tid på at besøge nogle af de overlevende fra terrorangrebet, der stadig er indlagt på byens hosptitaler.

I går aftes besøgte hun så Royal Manchester Children's Hospital, hvor hun mødt nogle af de helt unge fans, der blev såret, da bomben sprang.

En af dem, der fik besøg af Ariana var Lily Thorpe, der sammen med sine forældre, der også blev såret ved angrebet, stadig er indlagt.

- Alt vi kan gøre er at takke Ariana. Hvad hun gjorde her til aften var uselvisk og fantastisk. Lily var i den 7. himmel, fortæller Lilys far Adam Harrison til PEOPLE.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Også unge Jaden Mann fik besøg af sit store idol på hospitalet.

- Det betyder mere end alle de andre fantastiske ting, som folk har gjort for os i løbet af ugen. Så glad for at hun kom. Har aldrig set Jaden så glad, skriver Jadens far på Facebook.

Til Manchester Evening News har Jadens mor også fortalt om besøget fra Ariana.

- Jadens sad bare og så TV, da Ariana pludselig kom ind. Hun var totalt overrasket. Det var virkelig en overraskelse. Hun havde et stort smil på, men det blev endnu større. Ariana gav hende et knus og et kys. Det var fantastisk at se, at hun var så glad, fortæller Sharon Mann.

Artiklen fortsætter under Facebook-postet

Efter angrebet valgte Ariana Grande at sætte sin turné på hold.

- Som følge af de tragiske begivenheder i Manchester er Dangerous Woman-touren med Ariana Grande suspenderet, indtil vi har undersøgt situationen bedre og æret de døde som fortjent, lød det i en udtalelse fra Ariana Grandes manager efter angrebet.

Alle hendes show indtil 5. juni blev aflyst. Den 23-årige popsangerinde går altså først på scenen igen i Frankrig den 7. juni.

Ariana er tilbage på scenen i morgen i Manchester, hvor hun sammen med stjerner som Justin Bieber, Niall Horan, Coldplay, Miley Cyrus, Katy Perry, Little Mix, Take That, Black Eyed Peas, Usher, Robbie Williams og Pharrell Williams optræder ved en støttekoncert.

Se billeder fra angrebet herunder

Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017

Sponsoreret indhold