Hollywood29. maj 2018

Anne Hathaway: Derfor følte jeg mig presset til at fortælle om min vægt

Skuespilleren Anne Hathaway stod tidligere i år frem og fortalte, at hun havde taget på. Det gjorde hun for at komme graviditetsrygter i forkøbet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5692104r.jpg
 (Foto: All Over Press)

Tidligere i år gik skuespilleren Anne Hathaway offentligt ud og fortalte, at hun var blevet lidt rundere i kinderne, og der var kommet flere kilo på sidebenene.

Årsagen var, at hun var ved at gøre sig klar til en rolle i en ny film, men en anden grund var også, at hun ville komme graviditetsrygter til livs, inden de begyndte. Det fortæller hun i et nyt interview med det amerikanske modemagasin Glamour.

- Jeg følte ikke, at jeg havde lyst til alle graviditetsrygterne, fortæller Anne i interviewet.

At hun ligefrem blev nødt til at komme med den slags udmelding, finder hun dog problematisk.

- Det er bizart, at der er en storm, som man skal komme før, men jeg har en forhistorie med at blive ydmyget for en masse forskellige ting, fortæller hun også til Glamour.

Nogle af de ydmygelser, som Anne har måttet stå model til i løbet af sin karriere, var da hashtagget "HathaHate" trendede i 2013, da hun havde vundet en Oscar for sin rolle i Les Miserables. Her mente flere, at hun var for alvorlig, da hun modtog sin pris.

- Jeg er interesseret i at leve et meget ærligt liv. Jeg ved ikke, om det gør mig til en kedelig person. Jeg er ligeglad, hvis det gør. Det ville være lettere, hvis jeg var bedre til at være snedig og snu. Jeg ved, hvordan det hele fungerer, jeg er ikke en naiv idiot, fortæller Anne i interviewet.

Hun har dog ikke lyst til at være en, som hun ikke er.

- Jeg ved, at hvis jeg var en lille smule ond ved andre, så ville folk tænke: "Oh, hun er sjov. Hende kan jeg godt lide. Lad os få en drink", og jeg tænker bare: "Kan vi drikke en drink og ikke prøve at ødelægge hinanden?".

Det var den 5. april, at Anne Hathaway valgte at dele en video, hvor man kunne se hende træne sig op til sin nye filmrolle.

Artiklen fortsætter efter videoen

- Jeg har taget på til en filmrolle, og det går godt. Til alle, som vil "fat shame" mig i de kommende måneder, så er det ikke mig, den er gal med, det er dig, skrev Anne Hathaway til videoen.

Hathaway, der har sønnen Jonathan på to med sin mand Adam Shulman, har tidligere talt om kropsbevidtshed - især efter man har været gravid og født et barn.

- Der er ingen skam i at tage på i vægt i løbet af graviditeten - eller nogensinde. Der er ingen skam i, at det tager længere tid, end du troede, at tabe vægten igen (hvis du ønsker at tabe det overhovedet), skrev hun til et Instagram-billede, der forestiller et par jeans, som skuespillerinden havde klippet til et par lange shorts.

- Der er ingen skam i til sidst at bryde sammen og lave dine egne shorts, fordi dem fra sidste sommer bare er for korte til denne sommers lår, skrev Anne Hathaway og opfordrede samtidig sine følgere til at elske den krop, de har fået.

Du kan komme hjem til Anne Hathaway i galleriet herunder

Hjemme hos Anne Hathaway

Sponsoreret indhold