Hollywood1. februar 2018

Eks'en opdigtede tre sexsygdomme: Anklager mod Jim Carrey droppet

I september 2015 begik Jim Carreys eks selvmord, og hendes efterladte familie sagsøgte ham, fordi de mente, han var skyld i hendes død. Nu er alle anklager mod skuespilleren droppet, da det er kommet frem, at eks'en forfalskede dokumenter og opdigtede tre sexsygdomme for at afpresse Jim Carrey for millioner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jim-carrey-30092017.jpg
 Foto: All Over Press

En vanvittig sag, som Jim Carrey, 56, i flere år har været involveret i, er nu nået til vejs ende.

I 2015 begik Carreys ekskæreste Cathriona White selvmord få dage efter, de var gået fra hinanden. Hun tog en overdosis piller i sit hjem i Los Angeles og i sit afskedsbrev skrev hun, at "hun ikke kunne fortsætte med et knust hjerte".

Et år efter Whites selvmord sagsøgte hendes efterladte Jim Carrey, fordi de mente, han var medvirkende til hendes død. Det var angiveligt hans piller, hun tog, da hun begik selvmord.

Beskyldningerne lød blandt andet på, at han havde givet hende herpes og introducerede hende for kokain.

Jim Carrey svarede igen ved også at sagsøge hendes efterladte, og han hævdede, at White havde forsøgt at afpresse ham for millioner.

Men nu er alle anklager mod Jim Carrey droppet. Det skriver Daily Mail.

Jim Carreys advokat har nemlig fundet frem til, at Cathriona White forfalskede sine sygejournaler, så det så ud som om, at Jim Carrey havde smittet hende med tre seksuelt overførte sygdomme.

White afpressede Jim Carrey for millioner ved at true med at gå til pressen med sin historie.

Cathriona White, der datede Carrey on/off i tre år, tog en vens sygejournal og satte sit eget navn på, så det så ud som om, at hun havde pådraget sig tre seksuelt overførte sygdomme. Det afslører en SMS-korrespondance mellem White og en unavngiven ven, som gossipmediet TMZ ifølge Daily Mail har fået adgang til.

Sidste år hævdede Carrey, at Cathriona truede med at "gå til pressen" med falske anklager om, at han havde smittet hende med seksuelt overførte sygdome, medmindre han betalte hende "millioner af dollars".

Nu er det så lykkes Jim Carreys advokat at bevise, at Cathriona White forfalskede sin sygejournal, og der er altså ikke hold i, at Carrey smittede hende med nogle sygdomme, og derfor er søgsmålet mod Jim Carrey droppet.

En talsmand bekræfter, at søgsmålet den 25. januar er blevet droppet og fortæller til The Hollywood Reporter:

- Jim ser frem til at komme videre med sit liv nu.

Sponsoreret indhold