Hollywood20. oktober 2015

Angelina Jolie indrømmer: Brad og jeg har problemer

Angelina Jolie og Brad Pitt har problemer i ægteskabet. Det fortæller Angie i et nyt interview
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/angelina-jolie-og-brad-pitt.jpg
 All Over Press

Som mange andre ægtepar har Angelina Jolie og Brad Pitt også problemer. Det afslører filmstjernen i et nyt interview, hvor hun ærligt sammenligner sit og Brads forhold med det, som hendes nye film "By the Sea" kredser om.

- Brad og jeg har vores problemer, men hvis karaktererne var på nogen måde tæt på vores problemer, så ville vi ikke kunne have lavet filmen, fortæller Angelina Jolie til Vogue.

Angelina Jolie har ikke bare instrueret "By the Sea" - hun spiller også en af hovedrollerne sammen med Brad Pitt. Parret danner altså par både på og uden for skærmen, ligesom de gjorde i "Mr. & Mrs. Smith", hvor de først faldt for hinanden.

"By the Sea" handler om danseren Vanessa og hendes mand, Roland, der er forfatter. Handlingen foregår i 1970'erne, hvor Vanessa og Roland rejser rundt i Frankrig og til sidst slår sig ned i en lille by, hvor de kæmper for at holde sammen på deres sejlende parforhold.

I virkelighedens verden har der gået flere rygter om, at Angelian Jolie og Brad Pitts ægteskab er på gyngende grund, men det er altså ikke det private forhold, der har inspireret Angelina Jolie til at lave filmen.

- Det her er den eneste film, jeg har lavet, som er komplet baseret på min egen, skøre hjerne. Som kunstnere ville vi gerne have noget, som tog os ud af vores komfortzoner. Hvor vi bare kunne være rå skuespillere. Det er ikke den mest sikre ide. Men livet er kort, uddyber Angelina Jolie.

"By the Sea" har dansk premiere torsdag den 19. november.

Skal du se den?

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold