Hollywood7. august 2017

Aaron Carter er blevet single

Mindre end et døgn efter, at Aaron Carter fortalte hele verden, at han er biseksuel, går han fra sin kæreste Madison Parker
https://imgix.seoghoer.dk/26.03084247.jpg
 Foto: All Over

Det er kun et lille døgns tid siden, at Aaron Carter stod frem og fortalte, at han er biseksuel.

Nu kommer der så endnu en nyhed fra det tidligere popidol.

Han er nemlig gået fra kæresten Madison Parker, det bekræfter hans manager over for E!news.

- Aaron og Madison elsker og respekterer hinanden højt. Det var en fælles beslutning. Nu tilbage til musikken, fortæller Aarons manager til nyhedssitet.

Det var i går, at Aaron Carter fortalte til hele verden, at han er biseksuel. Det gjorde han i et opslag på Twitter.

- Jeg voksede op i underholdningsbranchen, og da jeg var omkring 13 år gammel, begyndte jeg at finde drenge og piger attraktive. Årene gik, og det var først, da jeg var 17 år, efter et par forhold til piger, at jeg havde en oplevelse med en anden mand, som jeg var tiltrukket af. En mand jeg også arbejdede sammen med og voksede op sammen med, skrev Aaron i sit dybfølte brev til sine fans.

Artiklen fortsætter efter billedet

Aaron Carter har været en del i medierne den seneste tid, i sidste måned blev han anholdt i den amerikanske delstat Georgia.

Han havde kørt bil, mens han var påvirket, og så viste det sig, at han var i besiddelse af marihuana. Ved hans side var også, hans nu daværende kæreste, Madison Parker, som ligeledes blev anholdt. Anholdelsen gjorde, at Aaron blev nødt til at aflyse en planlagt koncert i Kansas City. Anholdelsen udviklede sig efterfølgende til lidt af en familiefejde. For Nick Carter, Aarons storebror, valgte nemlig at gå på Twitter to dag efter anholdelsen, for at sende en besked til sin bror. - Til min bror: Jeg elsker dig uanset hvad, og hvis du føler, at du har brug for hjælp, så er jeg her og er klar til at hjælpe dig, skrev Nick i sit tweet. Det fik efterfølgende Aaron til at lange ud efter Nick. - Hvis mit eget blod virkelig tænkte på mig, hvorfor har han så ikke ringet til mig og snakket med, i stedet for at få det til at handle om ham selv på et meget offentligt forum. Det er ikke cool at bruge mig til egen fordel, og sparke til mig, mens jeg ligger ned. Jeg elsker alligevel min familie igennem tykt og tyndt, skrev Aaron efterfølgende.

Kampen mod depressionen

Aaron Carter har tidligere været ude og fortælle, hvordan hans forældres skilsmisse ramte ham hårdt. Det er derfor, at han udviklede en depression.

- Depressionen ramte mig, fordi jeg ikke ville have, at mine forældre skulle skilles. Jeg kunne ikke håndtere det, kunne ikke tænke klart, lukkede alt ude, begyndte at feste og rode mig ud i problemer. Jeg mistede mine penge, og ingen ville ikke have noget med mig at gøre, har Aaron fortalt. Aaron Carter hittede stort i 90'erne, men efterfølgende røg han ud i glemslen. Han har siden blandt andet deltaget i den amerikanske udgave af "Vild med dans". Du kan se Aaron Carters forvandling fra barnestjerne til voksen mand i galleriet herunder

Aaron Carter

Sponsoreret indhold