Hollywood6. august 2017

Aaron Carter springer ud som biseksuel

90'er popstjernen har skrevet følelsesladet brev, hvor han fortæller, at han både er til mænd og kvinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/asdfaron.jpg
 (Foto: All Over Press)

90'er popstjernen Aaron Carter fortæller nu hele verden, at han er biseksuel.

Det gør han på Twitter, hvor han har lagt et langt brev op til hele verden.

- Til at starte med, så vil jeg gerne sige, at jeg elsker hver og en af mine fans. Der er noget, jeg ger vil sige, som jeg føler er vigtigt at få sagt for mig selv og min identitet. Noget jeg har båret på i halvdelen af mit liv. Det bringer mig ikke skam, men det er bare en hemmelighed, som jeg har holdt på alt for længe, som jeg gerne vil af med, skriver Aaron som indledning til sit lange brev.

- Jeg voksede op i underholdningsbranchen, og da jeg var omkring 13 år gammel, begyndte jeg at finde drenge og piger attraktive. Årene gik, og det var først, da jeg var 17 år, efter et par forhold til piger, at jeg havde en oplevelse med en anden mand, som jeg var tiltrukket af. En mand jeg også arbejdede sammen med og voksede op sammen med, skriver Aaron ligeledes.

Artiklen fortsætter efter billedet

Aaron Carter blev i sidste måned anholdt i den amerikanske delstat Georgia.

Han havde kørt bil, mens han var påvirket, og så viste det sig, at han var i besiddelse af marihuana. Ved hans side var også hans kæreste Madison Parker, som ligeledes blev anholdt. Anholdelsen gjorde, at Aaron blev nødt til at aflyse en planlagt koncert i Kansas City. Anholdelsen udviklede sig efterfølgende til lidt af en familiefejde. For Nick Carter, Aarons storebror, valgte nemlig at gå på Twitter to dag efter anholdelsen, for at sende en besked til sin bror. - Til min bror: Jeg elsker dig uanset hvad, og hvis du føler, at du har brug for hjælp, så er jeg her og er klar til at hjælpe dig, skrev Nick i sit tweet. Det fik efterfølgende Aaron til at lange ud efter Nick. - Hvis mit eget blod virkelig tænkte på mig, hvorfor har han så ikke ringet til mig og snakket med, i stedet for at få det til at handle om ham selv på et meget offentligt forum. Det er ikke cool at bruge mig til egen fordel, og sparke til mig, mens jeg ligger ned. Jeg elsker alligevel min familie igennem tykt og tyndt, skrev Aaron efterfølgende.

Kampen mod depressionen

Aaron Carter har tidligere været ude og fortælle, hvordan hans forældres skilsmisse ramte ham hårdt. Det er derfor, at han udviklede en depression.

- Depressionen ramte mig, fordi jeg ikke ville have, at mine forældre skulle skilles. Jeg kunne ikke håndtere det, kunne ikke tænke klart, lukkede alt ude, begyndte at feste og rode mig ud i problemer. Jeg mistede mine penge, og ingen ville ikke have noget med mig at gøre, har Aaron fortalt. Aaron Carter hittede stort i 90'erne, men efterfølgende røg han ud i glemslen. Han har siden blandt andet deltaget i den amerikanske udgave af "Vild med dans". Se flere billeder af Aaron Carter i galleriet herunder

Aaron Carter

Sponsoreret indhold