Nyheder28. maj 2018

54-årige Brigitte Nielsen: - Familieforøgelse på vej

54-årige Brigitte Nielsen skal muligvis have barn nummer fem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brigitte-nielsen-27052018.jpg
 Foto: All Over Press

Den 54-årige danske skuespiller, TV-vært og tidligere model Brigitte Nielsen er angiveligt gravid med sit femte barn.

I hvert fald hvis man skal tro danskerens instagram- og facebookprofil.

Her har hun lagt et foto op af sig selv med en meget velvoksen mave, hvor hun sidder i en hvid kjole og bare ben.

- Familien bliver større, #me #family #brigittenielsen #babybump, skriver den danske skuespiller, der tidligere har været gift med blandt andre Kasper Winding og Sylvester Stallone.

Hun har fire sønner - en fra ægteskabet med Kasper Winding, en fra forholdet til NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer.

Efter ægteskabet med Sylvester Stallone og inden Raoul Meyer var hun gift med Sebastian Copeland fra 1990-1992, og hun er i dag gift med den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi.

Han er således hende femte ægtemand, og hun har så angiveligt barn nummer fem på vej med ham.

Først i april blev det nedenstående billede af Brigitte Nielsen taget i Philadelphia, hvor hun blev kørt i kørestol fra lufthavnen og ud til en ventende firehjulstrækker.

Hvorfor hun blev kørt i kørestol melder historien intet om, men hun kan principelt godt skjule en voksende babybule under sit lyserøde outfit.

https://imgix.seoghoer.dk/brigitte-artikel-27052018.jpg

(Foto: All Over Press)

På endnu et foto taget midt i januar i år er der endnu ikke skyggen af graviditet at spore på den langlemmede dansker, men det er også fire måneder gammelt.

https://imgix.seoghoer.dk/brigitte-nielsen-27052018.jpg

Her i januar i år er der ikke tegn på graviditet, men der kan jo ske en del på fire måneder. (Foto: All Over Press)

Opslagene har fået masser af kommentarer, hvor folk ønsker tillykke, mens andre mener, at danskeren er alt for gammel til at få børn.

Brigitte Nielsen, der til daglig bor i Californien, har ikke selv kommenteret sin status yderligere.

- Omg, at 54? After 4 kids, you really feel this is necessary? Ridiculous, skriver en.

- If she think it's necessary....Yes, it will be necessary!, skriver en anden, der forsvarer Brigitte Nielsen.

Og lykønskningerne er i overtal i forbindelse med den angivelige graviditet.

Du kan se Brigitte Nielsens opslag herunder:

Der er også dem, der tror, at det er ren fake, og at Brigitte Nielsen ikke er gravid.

Om hun og hendes mand faker graviditeten som afsæt som afsæt for debat og TV om ældre kvinder der bliver mødre - Mattia Dessi er jo TV-producent - er uvist, da det ikke er lykkedes at få kontakt til Gitte Nielsen.

Brigitte Nielsen har i flere omgange kæmpet med alkoholmisbrug, hun har været indlagt til afvænning, og hun har været åben omkring problemet på TV.

Det var i 00'erne, men i 2012 dukkede de nedenstående billeder op af Brigitte Nielsen, der ser ud til at ramme en ny bund med en vodkaflaske i hånden i en offentlig park i Los Angeles, hvor hun drikker og ligger i græsset og senere halvt spytter/ halvt brækker sig, mens hun sidder på en bænk.

https://imgix.seoghoer.dk/flaske.jpg

(Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/alko.jpg

(Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/spyt.jpg

(Foto: All Over Press)

Sponsoreret indhold