Hollywood8. marts 2018

50 Cent langer ud efter UFC-stjerne

Rapperen 50 Cent har lagt sig ud med en slagkraftig mand. På Instagram har han og MMA-stjernen Conor McGregor svinet hinanden til på skift.

50 cent mister formue på hussalg

50 Cent og Conor McGregor er bestemt ikke vilde med hinanden.

Igennem længere tid har rapperen 50 Cent, med det borgerlige navn Curtis Jackson, og den irske kampsportskæmpe Conor McGregor stukket til hinanden på de sociale medier.

Nu er de digitale stikpiller dog blevet en tand grovere, i hvert fald for hip hop-rigmanden, som langer ud efter McGregors familie i en video, der senere er blevet slettet fra Instagram.

- De elsker McGregor. De får samme frisure som McGregor - alt det der. Lige så snart de får den første store pengecheck, forlader de deres kone og børn som McGregor, siger 50 Cent som i videoen, der senere blev fjernet fra hans profi.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/25.h8gxck.jpg
 Foto: MEGA

Foto: All Over Press

Den irske UFC-mester Conor McGregor er dog ikke helt uskyldig selv.

I optakten til hans boksekamp mod den ubesejrede Floyd Maywether gav den hårdtslående irer både hans kommende modstander og hans ven 50 Cent verbale øretæver.

- 50 Cent er en kælling. Du (Floyd Maywether red.) og 50 Cent er to "fake money bitches". Han (50 Cent red.) er gået bankerot, og det kommer du også snart til, sagde McGregor på et af de mange pressemøder forud for kampen.

McGregor blokeret

De mange ordudvekslinger i mellem de to er åbenbart blevet for meget for rapperen og skuespilleren 50 Cent, der har måtte ty til ekstreme metoder for at lukke munden på sin rapkæftede fjende.

Han har nemlig blokeret Conor McGregor på Instagram.

- En eller anden tag 50 Cent i det her opslag for mig. Han har blokeret mig på Instagram. Lad være med at blokere mig "Fifty", jeg kan stadig lide nogle af dine sange - de gamle i hvert fald, haha, skriver kampsportsstjernen til sidst i sit opslag.

Skulle det ende med en nævekamp mellem de to kamphaner, så kan det være svært at spå en vinder. Conor McGregor har selvfølgelig en fordel med sin kampsportserfaring, men hans modstander 50 Cent bliver ikke nem at få ned med nakken.

Ikke engang hele ni skud kunne få rapperen ned med nakken, da han levede som kriminel gangster, før han hittede med musikken.

50 cent mister formue på hussalg

Sponsoreret indhold