Hollywood2. februar 2018

37 år efter filmstjerne druknede: Nu anser politiet dødsfaldet som mistænkeligt

Politiet er særligt interesserede i hendes daværende mand, Robert Wagner, som var ombord på båden, da Natalie forsvandt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.03603379.jpg
 Foto: All Over

I 1981 døde den amerikanske skuespiller Natalie Wood under mystiske omstændigheder i Los Angeles.

Den dengang 43-årig skuespiller druknede, og dødsfaldet blev fastslået at have været en ulykke.

Men nu er politiet begyndt at interessere sig for hendes død igen, og de er særligt interesserede i hendes daværende mand, Robert Wagner, som i dag er 87 år. Det skriver nyhedsbureaet AP, der oplyser, at politiet i Los Angeles omtaler Wagner som en "person af interesse" i forhold til Woods død.

- Vi ved, at han (Robert Wagner, red.) var den sidste person, som var sammen med Natalie, før hun forsvandt, fortæller John Corina fra Los Angeles Politi til CBS News.

Blev fundet i havet
Natalie Wood blev fundet i Stillehavet i nærheden af den populære ø for kendte og berømte, Catalina.

Hun havde været ude at sejle på sin yatch, som hun havde med sin mand, Robert Wagner.

Kaptajnen på yatchen fortalte dengang, at han hørte et skænderi mellem Robert og Natalie, og kort tid efter var Natalie forsvundet.

Men der var også en tredje person ombord på båden. Skuespilleren Christopher Walken. Folk spekulere derfor efterfølgende i, om Natalie Wood havde haft en affære med Walken.

Robert Wagner selv nægter at have noget med hendes død at gøre. Han har tidligere fortalt i en selvbiografi, at han troede, at hun var sejlet væk i en redningsbåd, som forsvandt sammen med Natalie, for at opsøge andre både, der lå ved Catalina.

https://imgix.seoghoer.dk/26.03603365.jpg
 Foto: All Over

Ikke nok til en anholdelse
Det skulle angiveligt også være årsagen til, at Robert først kontaktede politiet efter fire timer.

Det var kaptajens udtalelse om, at han opfattede Robert Wagner som skyldig i Natalies død, der fik politiet til at genoptage sagen.

I torsdags oplyste politiet, at de i forbindelse med genåbningen af sagen har talt med vidner, som har tegnet et nyt billede af, hvad der skete den nat i 1981.

- Har vi tilstrækkelig til at foretage en anholdelse på dette tidspunkt? Nej, siger Nicole Nishida, der er talsperson for politiet i Los Angeles, til AP.

Natalie Wood var blandt andet kendt fra "West Side Story" og "Rebel without a cause" fra 1957, hvori hun spiller sammen med James Dean. Natalie Wood vandt også en Golden Globe for sin rolle i den film.

Sponsoreret indhold