Annonce
Det frække1 time siden

Modne kvinder onanerer mere

Nyt studie peger på, at kvinder over 60 i tiltagende grad bruger sexlegetøj - med store konsekvenser for deres seksuelle wellness

Om det er generation Sex and the City, der nu har rundet de 60, eller om der er at generelt fokus på wellness, herunder seksuel wellness, hos modne kvinder, som nye data afspejler, kan vi kun spekulere i.

Få bedre orgasmer: Fem stjerner til effektiv bækkenbundstræner

Men fakta er, at den amerikanske undersøgelse med mere end 3000 repræsentativt udvalgte kvinder over 60, peger på øget onani og brug af sexlegetøj i aldersgruppen.

Og stigningen afstedkommer flere orgasmer.

Deltagerne brugte sexlegetøj meget oftere under onani end under sex med en partner.

De, der rapporterede, at de næsten altid eller altid brugte sexlegetøj under onani, var signifikant mere tilbøjelige til at rapportere, at de altid eller næsten altid fik orgasme.

Det mest anvendte sexlegetøj var en ekstern vibrator eller en dildo/penetrerende legetøj.

Af dem, der havde sex med en partner, rapporterede mere end en tredjedel, at de mindst nogle gange brugte sexlegetøj under sex.

Sundt

Forskerne konkluderer, at på grund af de mulige forbedrede sundhedseffekter af onani og orgasmer kan ældre kvinder have gavn af at modtage mere information fra deres sundhedspersonale om disse emner.

Det læser vi som: En vibrator på recept.

Generelt, mener forskerne, at kvinder onanerer sjældnere end mænd, og onani har en tendens til at blive negativt forbundet med alder.

Og selvom der historisk set har været et stigma forbundet med onani og brugen af sexlegetøj, især for kvinder, er virkeligheden, at der er en række positive sundhedsmæssige fordele, der kan være forbundet med onani hos ældre voksne.

Der er angiveligt også beviser for, at seksuel aktivitet er forbundet med forbedret kognitiv funktion.

Da penetrationssex kan blive mere smertefuldt og vanskeligt på grund af overgangsalderen og på grund af erektionsproblemer hos mænd, kan alternative former for seksuel udfoldelse, herunder brug af sexlegetøj, erstatte samleje.

Som reaktion herpå designer og markedsfører sexlegetøjsvirksomheder i stigende grad sexlegetøj til ældre voksne kvinder, herunder legetøj, der specifikt er målrettet kvinder i overgangsalderen.

Shoppens bedste til modne kvinder

Danmarks største sexshop Sinful.dk arbejder ikke med kategorier eller betegnelser som modne kvinder, men de ved, at kroppen kan ændre sig gennem livet - fx i forbindelse med fødsler, hormonelle skift eller overgangsalderen, ifølge content manager Rune Kjeldsen:

- Samtidig er det vigtigt for os at sige højt, at nydelse ikke forsvinder med alderen. Tværtimod. Mange kvinder bliver endnu mere bevidste om, hvad de kan lide, og de vælger gerne produkter i høj kvalitet, som giver en mere personlig og luksuriøs oplevelse. Både når de shopper alene og sammen med en partner.

- Nydelse har ingen alder, og vores sortiment afspejler, at alle kvinder fortjener sexlegetøj, der føles godt for netop dem. Derfor har vi også en række produkter, som mange kvinder med lidt ekstra livserfaring er særligt glade for:
LELO Soraya Wave Opladelig Vibrator

Sinful Luxy Ekstra Kraftfuld Magic Wand

Kaerlig Økologisk Kraftfuld Orgasme Gel 15 ml

Menopause-onani

Det er ikke mere end et par uger siden, vi kunne fortælle om et andet studie, der mere end antydede, at autoerotik kunne lindre generne, som kvinder oplever i overgangsalderen:

- Vi fandt ud af, at et betydeligt antal kvinder rapporterede, at selvtilfredsstillelse havde en positiv indvirkning på overgangsalderens symptomer, især dem, der var relateret til ændringer i søvn og humør, udtaler forskeren bag, Justin Lehmiller.

- Sammenlignet med andre metoder til symptomlindring blev onani vurderet som en af de mest effektive, hvilket peger på dens potentiale som en måde at håndtere visse symptomer og potentielt forstærke andre former for behandling.

Sponsoreret indhold