Det frække17. april 2023

Intimbarbering: Her er unges favorit

Forskere skraber sandheden frem om, hvordan kvinder (og mænd) foretrækker deres kønsbehåring
Da alle ved, hvordan en glat fisse ser ud, bringer vi her billedet af en hårløs mis.
Da alle ved, hvordan en glat fisse ser ud, bringer vi her billedet af en hårløs mis.
 FOTO: Colourbox.com

Du skal tage små og store valg hver dag. Hvad skal du have på, hvad har du lyst til at spise, hvem vil du knalde, skal du sige op, og hvordan skal din intimfrisure se ud.

Helt glat, en landingsbane, en boulevard, en dusk eller den fulde busk. Valg af kønsbehåring er mange, og grundene dertil ligeså.

Her er udstyret til din perfekte intimfrisure

Et nyt videnskabeligt studie ser grundigt på unges valg af intimbarbering.

1560 mænd og kvinder i alderen 18 til 25 fra hele verden deltog, nogle i 2014, andre i 2021. Forskerne spurgte ind til foretrukne frisurer og til hvorfor de (ikke) trimmer behåringen.

En skraber er den mest udbredte metode til at groome sin kønsbehåring.

Overordnet viste det sig, 70 procent af kvinderne i 2014 foretog en eller anden form for fjernelse af kønsbehåring, mens kun 30 procent gjorde det i 2021.

Samtidig var langt flere kvinder glade for deres genitale udseende i 2014. Hele 71 procent mod 29 i 2021.

Kvinderne i undersøgelsen fik et billede med fem forskellige frisurer vist, som de skulle angive som deres idealbarbering.

Af disse fem mulige frisurer var A den mest populære i 2014.
Af disse fem mulige frisurer var A den mest populære i 2014.
 Foto: ANZJOG

Majoriteten af de kvinder, der trimmer intimbehåringen, gør det blandt andet på partnerens opfordring, eller fordi de føler, at sådan bør man se ud forneden. Men også fordi de bedre kan lide fissens udseende, samt af hygiejniske og seksuelle årsager, hvor især oralsex fremhæves.

Mange melder også, at de føler sig bedre tilpas med en trimmet gina, når de fx skal til gynækologen.

Her er udstyret til mandens intimbarbering

En overraskende stor del melder, at de gør det af religiøse årsager. Og her peger forskerne på, at indenfor Islam er det anbefalelsesværdigt at trimme dusken.

I 2014 valgte hele 83 procent af dem, der trimmer, den helt glatte mis som idealet.

I 2021 så fremtrådte de intime dele lidt anderledes: 39 procent har ingen hår, og også 39 procent har den fulde busk.

Undersøgelsen viste også, at pornoforbruget blandt kvinder, der fjerner kønsbehåring, er større end blandt kvinder, der lader ikke trimmer.

Derfor

Vi spurgte forskerne bag undersøgelsen, hvorfor dusken tilsyneladende er på vej tilbage:

'I de senere år har der været en betydelig ændring i kvinders holdninger til kønsbehåring og fjernelse. Mens det engang blev betragtet som normen, omfavner flere kvinder nu deres naturlige kropsbehåring og er måske mindre tilbøjelige eller interesserede i at fjerne deres kønsbehåring,' svarer Rebecca Deans og Brigitte Gerstl fra School of Clinical Medicine i Sydney, Australien.

Forskerne peger derudover på, at kvinder man føle sig mere komfortable med deres naturlige kropsbehåring og mindre presset til at overholde samfundets skønhedsstandarder:

'Denne ændring kan tilskrives den stigende kropspositivitet og selvacceptbevægelse, som kvinder afviser samfundets forventninger og normer om skønhedsstandarder, herunder fjernelse af kønsbehåring.'

Corona

Ifølge de to forskerne kan en anden betydelig faktor være COVID-19-pandemiens indvirkning:

'Pandemien og de resulterende nedlukninger har ført til ændringer i groomingvaner, herunder en reduceret frekvens af hårfjerning. Da folk bruger mere tid derhjemme og mindre tid på at socialisere, kan der være mindre pres for at overholde traditionelle skønhedsstandarder såsom fjernelse af kønsbehåring. Desuden har pandemien tvunget mange enkeltpersoner til at genoverveje deres prioriteter og fokusere på fysisk og mental sundhed, hvilket kan omfatte en pause fra visse skønhedsritualer.'

Og så ruller de to forskere det helt store argument frem:

'Der er også sekundære problemer relateret til den potentielle negative indvirkning af kønsbehåring-fjernelsespraksis på miljøet. Brugen af ​​barbermaskiner, voks og andre hårfjerningsprodukter kan bidrage til affald og forurening, som kan have negative effekter på økosystemet. Folk bliver i stigende grad bevidste om miljøpåvirkningen af affald, herunder affald fra hårfjerningspraksis.'

De to australske læger erkender dog, at ovennævnte årsager er anekdotiske og spekulative. Der kan være andre grunde, ligesom tallene ikke nødvendigvis er fuldt dækkende for, hvad der sker på intimbehåringsfronten.

Unge kan lide egne kønsdele mindre

Vi spurgte også forskerne bag undersøgelsen, hvad det kan betyde, at flere kvinder i 2021-gruppen har et såkaldt negativt genitalt selvbillede, altså ikke byder sig om udseende på egne kønsdele.

Her svarer forskerne, at de ikke spurgte direkte ind til det, så forklaringerne på det er spekulative:

Den sociale isolation under coronapandemien kan have ført til mere negativt kropsbillede, herunder også kønsdele, for nogle, idet stress og bekymringer er kendt for netop pårvirke det.

'Men ikke desto mindre er negativ kropsbillede og grooming praksis komplekse problemer, der kan påvirkes af en række faktorer, herunder kulturelle normer, personlige præferencer og tidligere erfaringer. Derfor er det svært at drage definitive konklusioner om den nuancerede sammenhæng mellem negativ genital selvopfattelse og praksis med intimbarbering. Generelt er det vigtigt at anerkende, at hver persons oplevelse af kropsbillede og grooming praksis er unik, og faktorer, der kan bidrage til deres valg og følelser om deres krop, vil variere meget.'

Sponsoreret indhold