Det frække9. februar 2023

Her er unges myter om sex

Ny rapport afslører mangler i unges viden om sex
Rapport afslører huller i unges sexviden.
Rapport afslører huller i unges sexviden.
 FOTO: Colourbox.com

Er du mellem 15 og 29, får du din viden om sex fra venner, nettet og skolens seksualundervisning.

Og den viden viser sig at være mangelfuld, ifølge ny rapport fra foreningen Sex&Samfund.

Læs sexhoppen Sinfuls fakta om danskernes sexliv

I rapporten har man spurgt 1000 repræsentativt udvalgte unge om deres sexviden. I spørgeskemaundersøgelsen er deltagerne præsenteret for en række udsagn omkring krop, prævention, sexsygdomme og sex. De unge tog stilling til udsagn med svarmulighederne ”Ja, det er sandt”, ”Nej, det er falskt” eller ”Ved ikke”.

Udsagnene i undersøgelsen har til formål at undersøge de unges vidensniveau, når de bliver præsenteret for gængse myter og misforståelser

Her er nogle af myterne, som florerer blandt unge - og givetvis også blandt ældre - i Danmark.

Kønssygdom

Hver femte (23 procent) af de unge svarer, at det er sandt, at sexsygdomme kan overføres gennem overflader, fx toiletsæder eller håndklæder. Derudover svarer hver fjerde (26 procent) af de unge ”ved ikke” til myten.

Således kan man sige, at næsten halvdelen af de unge giver udtryk for enten at være fejlagtigt informeret omkring, at sexsygdomme kan overføres gennem overflader, eller i hvert fald mangelfuldt informeret, idet de ikke ved, at det ikke er sandt.

Undertøj og sexlegetøj gør Valentinsdag lidt frækkere

Mødom

En anden myte, der fortsat florerer, også blandt unge, er den om mødommen. Myten er, at kønskransen, som man før kaldte mødom eller jomfruhinde, hos kvinder sprænger første gang, man har penetrerende sex.

Det fremgår, at 29 procent (næsten hver tredje) svarer, at det er sandt, at første gang kvinder har penetrationssex, sprænger deres mødom, mens 12 procent angiver ”ved ikke” ved udsagnet.

Det viser, at 41 procent af unge er fejlagtigt eller mangelfuldt informeret omkring eksistensen af den såkaldte mødom. Som nævnt ovenfor har der løbende været fokus på, også i medierne, at oplyse omkring, at kvinder ikke har en fysisk mødom, der sprænger ved første penetrerende samleje

Nødprævention

Til myten om, at man kun må tage nødprævention tre gange i sit liv, svarede 14 procent af unge, at udsagnet var sandt, mens lidt over hver tredje (37 procent) af unge angav ”ved ikke”.

Det betyder at halvdelen af de unge enten er fejlagtigt eller mangelfuldt informeret omkring anvendelsen af nødprævention. 49 procent af de unge svarer, at udsagnet er falsk.

Det er nemlig en myte, at man kun må tage nødprævention tre gange i livet, for det ikke er skadeligt at bruge nødprævention. Dog anbefaler man, at det ikke bør bruges som en almindelig og langsigtet præventionsmetode.

Onani

Det står markant bedre til med unges viden om onani:

Der er blot 6 procent af de unge, der svarer, at det er skadeligt at onanere hyppigt. Derudover har 14 procent af de unge angivet ”ved ikke”.

Alt i alt peger det på, at næsten hver femte unge enten svarer forkert eller ”ved ikke” til udsagnet. 8 ud af 10 svarer da også at udsagnet er falsk.

Størstedelen af unge ved altså, at det ikke er skadeligt at onanere hyppigt. Alligevel er der lidt usikkerhed omkring masturbation, idet små 20 procent enten er fejlinformeret eller mangler information om, hvorvidt onani kan være skadeligt.

Sponsoreret indhold