Det frække13. april 2024

Frem frække versioner af den klassiske missionær, der vil få jer til at juble af fryd

Små ændringer og tilføjelser giver missionærstillingen nyt liv
Gentle young couple lying and making love in bed at home
Missionæren er for mange den mest intime stilling. Med disse hacks kan den også blive den mest orgasmefremkaldende.
 FOTO: Colourbox.com

Missionæren. En klassisk favorit, men også en stilling, der har haft dårlig PR og derfor af mange anses som kedelig og endda ordinær.

Og det er synd. Det vil vi her på redaktionen lave om på ved at præsentere fem fif, som kan pimpe din missionær, så den kan komme til ære og værdighed igen.

De fem bud kommer dels fra sexperten Emily Morse, dels fra redaktionens mest erfarne udøvere af ekstremsporten sex.

Den nemme

For at give den mest intime af alle stillinger lidt ekstra kolorit og ka-ching, som sikrer kvinden orgasme, bør I indarbejde en vibrator i legen. Missionæren er nemlig ikke den mest orgasmefremkaldende for kvinder.

Sexlegetøjet kan fx være en penisring med vibrator, som dels holder hans erektion fast, og dels vibrerer kvindens klitoris til klimaks.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-22/penissss.png

En lille handy bullet-vibrator, som kvinden selv kan håndtere undervejs, er også en oplagt mulighed for at give missionæren et orgasmeløft.

Den dobbelte

Når I nu alligevel er på indkøb efter den der vibrator, så put en god glidecreme samt en We-Vibe parvibrator i kurven.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-22/we.png
 Foto: sinful.dk

We-vibens ene arm passer ind i skeden, hvor den vibrerer ved g-punktet, mens den anden arm ligger henover klitoris. Og da mandens diller også er inde i vagina ved siden af We-Viben, bliver begge parter vibratorstimuleret.

En glidecreme, som i sig selv borger for en herligt slibrig-glidende og sensuel fornemmelse, kan give det der ekstra orgasmekick - hvis der altså er stoffer tilsat, som er stimulerer blodtilførslen i området.

Den komplicerede

Nogle sexperter, herunder altså britiske Emly Morse, mener, at en særlig sexteknik kaldet CAT er vejen frem for det missionærudforskende par.

CAT står for Coital Alignment Technique og indebærer, at man skal justere sine positioner et par centimeter. Nøglen er, at den penetrerende partner bevæger sig fremad, så penis i højere grad peger nedad i stedet for opad, som når manden ligger længere nede i den klassiske version.

På CAT-måden gnider penis mod partnerens klitoris på vej ind i skeden. Klitoris bliver stimuleret af oversiden af penis (og af hans kønsben) og nyder godt af trykket og friktionen fra den lodrette bevægelse. Roterende bevægelser er også fremragende i denne stilling.

Den hemmelige missionær

Den hemmelige missionær kan ses som en variant af CAT, hvor manden rykker et par centimeter op/frem. Men kvinden skal i denne stilling samle sine ben, mens mandens penis så skal presses imellem dem, hvor de mødes.

Således bliver kvindens ydre kønsdele stimuleret, mens penis mærker friktion og varme fra både lår og vagina. Nu og da kan penis risikere at glide indenfor i skeden, men det gør jo ikke udfoldelserne mindre sjove. Og således er der også et overraskelseselement i den uskyldige leg med kvinden, der på skrømt prøver at bevare sin, nåja, uskyld, og manden, der lover at bare lige mærke efter. Just the tip...

Her skal der naturligvis tilføres rigelige mængder spyt eller glidecreme, ellers kan det blive en smertefuld affære.

Sexpuden

Det sidste hack, der booster missionæren, er en sexpude eller positionspude, som man placerer under kvindens bagdel eller lænd. Så hæves underlivet og penetrationsvinklen bliver en ganske anden med nye sansninger som bonus. Samtidig er kilen fast i formen, hvilket øger effektiviteten i mandens stød.

Brugere på sexshoppen sinful.dk er begejstrede for sexpuden Liberator Jaz., blandt andre denne norske køber:

'Lidt tret af at bruge blųde puder til soveverelsesleg, og at det er de samme puder, man legger hovedet på bagefter. Så led ikke lengere! Har haft denne pude et par år nu og brugt den meget, og den kommer virkelig til sin ret! Fungerer: Fungerer fantastisk til at lųfte bunden lidt op (både i missionęrstilling eller hvis hun ligger på maven).'

Sponsoreret indhold