Det frække23. august 2022

Det kan du gøre, hvis du har det skidt med din diller - eller gina

Dansk sexolog hjælper mænd og kvinder med dårligt genitalt selvbillede
Et godt sexliv hænger sammen med et godt genitalt selvbillede: Med andre ord: Kan du lide dine kønsdele, har du sikkert et bedre sexliv.
Et godt sexliv hænger sammen med et godt genitalt selvbillede: Med andre ord: Kan du lide dine kønsdele, har du sikkert et bedre sexliv.
 FOTO: Colourbox.com

Hver tredje er utilfreds med størrelsen eller udseendet på egne kønsorganer. Og cirka fem procent er voldsomt generet af det.

Her får du større penis - uden operation

Det viser ny undersøgelse, som vi skrev om forleden:

Den svenske forskningsartikel peger desuden på, at mænd er mest bekymrede over størrelsen, mens kvinderne føler sig forkerte, hvis de indre kønslæber titter meget ud mellem de ydre.

Studiet peger også på, at dette dårlige genitale selvbillede IKKE ser ud til at være påvirket af pornoforbrug. Tilgengæld er omkring 12 procent positive overfor tanken om at undergå intimkirurgi.

Booster

Vi har tage fat i sexolog og kropsterapeut Michael Loua fra elskeriet.dk for at få nogle tips til, hvad man kan gøre for at booste sit genitale selvværd:

- Problemet findes mellem ørerne, for der er intet ved store labia minora eller lille penis, der hindrer god sex. Det er spejlet og dine forestillinger om dig selv, der er din fjende, siger Loua.

- Hvis du er overbevist om, at din penis eller din vulva er ‘forkert’, og at kirurgi vil hjælpe, vil du være svær at overbevise om andet. Er du samtidig blevet hånet for dit udseende, vil en tur under kniven være en fristende mulighed.

Pump klitten større

Bare ikke et særligt klogt valg, ifølge Loua:

- Ved kirurgisk penisforlængelse svækkes rejsningsevnen, og ved reduktion af de små kønslæber fjernes væv med følenerver. Det minder lidt om kvindelig omskæring, lyder det fra sexologen.

Spejl

Spejlet er ’ondt’, for du kan tusinde gange få at vide, at du er god nok, at du er både smuk og lækker, og alligevel fastholde din negative selvopfattelse, mener Michael Loua:

- Selvbilledet og selvopfattelsen er ikke rationelle størrelser. Din over- eller undervurdering af dig selv er baseret på følelser, fordi på gode dage kan du være ok, mens du på en dårlig dag er lige til lossepladsen. Dit selvbillede afhænger af dit humør, men kan også være påvirket af reaktionerne fra andre.

Sexologen peger på, at størrelsen, hverken hos kvinden eller manden, har ret stor betydning, fordi der er det samme antal følenerver i vævet uanset størrelsen.

- Hvis du kan få erektion af penis eller som kvinde af kønslæber og klitoris, så kan de fleste stimuleres til orgasme. For kvinder ved vi, at der alligevel skal fingre, tunge eller vibrator i brug, for at bringes til orgasme. Sammen med en god omgang lir. Kun hver femte heteroseksuelle kvinde opnår orgasme med penis alene, siger Loua.

Orgasmecremerne booster sexlivet

- Er din penisstørrelse er under gennemsnittet, kan du som mand godt komme i tvivl om din fremtræden, for hvem vil ikke gerne have en flot, lang og tyk pik?

- For kvinder, som synes, de har store kønslæber, kan jeg ikke gennemskue mekanismen. Det må være nogle indre forestillinger om det perfekte udseende, for kønslæberne kun kan ses med et spejl eller på foto. Mange synes i øvrigt, at store kønslæber er frække. Et lille fåtal af kvinder har dog fremfaldende så store kønslæber, hvor det fx er smertefuldt at køre på cykel, og det er naturligvis generende.

23-årige Gabys kønslæber hitter på tiktok

Ranke ryggen

Udover ovennævnte har Loua disse tip til mænd og kvinder, der har det dårligt med dilleren og missen:

- Hvis du synes din pik er for lille eller dine kønslæber for store, skal du ranke ryggen og hver dag sige: ‘jeg er god nok, jeg er god nok, jeg er god nok!’ . for det er du! Giv pokker i andres mening!

- Dernæst skal du lære at bruge herlighederne ordentligt. Du skal blive en dygtig elsker eller elskerinde med det, du har, og så skal du lære at slukke for hjernen, når selvkritikken og tvivlen gå i gang.

- Endelig skal du forlange, at din partner behandler dig ordentligt og anerkender dit udseende. Hvis du får kritik af pikkens eller kussens udseende, må du godt blive vred. Det er dumt, lavt tankeløst og slet ikke i ordenundergravende at dizze hinanden.

Dansk sexolog: Disse tre ting kan den gode elskerinde

Det kan kæresten gøre

Michael Loua mener, at partneren har en vigtig rolle for at berolige en tvivlende sjæl:

- Partneren skal lege og forlyste sig med og ikke mindst anerkende ’legetøjet’. Uanset størrelsen! Hver gang, I har sex, skal du sige: ‘Du har en lækker pik eller et lækkert skød.’ Det vil aldrig fjerne tvivlen, men det vil give øjeblikke med ro, hvor det er muligt at hengive sig til nydelsen frem for at fokusere på eget udseende.

Læs mere om sexolog og kropsterapeut Michael Loua her


Sponsoreret indhold