Det frække21. august 2021

Det gør danske Gitte Von G, når Onlyfans lukker for porno

1. oktober er det slut med porno på det sociale medie, så hvad gør en af sidens mest populære danske modeller?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-08-20_09-30-28_0.png
 FOTO: Instagram.com/gitte.von.g/

Det sociale medie onlyfans.com har netop meddelt, at de fra 1. oktober ikke længere vil tillade pornografisk indhold.

Platformen, der har oplevet voldsom vækst under coronapandemien, har ellers været en populær platform blandt sexarbejdere af alle slags: Millioner af fans har nemlig betalt et månedligt abonnement for at se modellernes intime vidoer og fotos.

Fremover er nøgenhed dog stadig tilladt på onlyfans.com, hvor også mange kendisser og influencers har konto.

Altid frække tilbud på sinful.dk: Få for 500,-

Gitte Von G

Pornobranchen, -skaberne og modeller har oplevet meget modstand og mange op- og nedture gennem tiderne. Også dette vil de overleve.

Den 41-årige danske creator Gitte Von G, der på tre år har skabt sig en flot karriere på blandt andet onlyfans.com, siger til SE og HØR,:

- Jeg synes, det en skam af flere grunde. For det første havde adult content creators endelig et sted, hvor vi kunne lave personlig porno og ikke være underlagt store produktionsselskabers krav og ejerskab. Endelig kunne vi tage 100 procent ejerskab og skabe vores eget univers.

Gitte er meget aktiv på Instagram:

- For det andet synes jeg, at det er sørgeligt, at alt vedrørende sex og eller porno skal nedgøres og skjules. Hvorfor skal det gøres til tabu? Onlyfans har altid væres en sikker og fornuftig platform til netop dette formål.

Er det en del af en puritansk bølge mod sex?

- Det tror jeg så absolut det er. Som Adult Content Creator bliver man så træt af alle de fejlagtige holdninger alt dette medfører.

Kom helt tæt på din pornostjerne med en Fleshlight

- Jeg er helt med på at store globale firmaer ikke skal understøtte noget kriminelt i relation til porno, sex - men at slå alle over en kam er direkte uintelligent, siger Gitte, der dog stadig drømmer om et frit og rummeligt samfund, hvor det skal være plads til alle uanset interesser og seksualitet.

Hvad gør du nu?

- Jeg fortsætter som før, mig får de ikke ned med nakken. Jeg elsker det jeg laver, alt det frække, dialogen med alle mine fans og hele det fælleskab jeg har skabt over de sidste tre år, siger Gitte.

- Nu er jeg fri og ikke underlagt nogen regler, og jeg kan genoptage noget af det, der tænder mig mest, nemlig public sex-billeder og sexvideoer. Så nu skal den have total gas.

- Jeg flytter alle mine fans over på justfor.fans, hvor kan jeg udfolde mig kreativt uden regler. Og det kommer alle mine fans tilgode. Det lader til at 80 procent eller mere af alle dem, som har brugt onlyfans, flytter samme vej.

- Det er så super fedt, at alle dem, som elsker at lave det samme som mig, kan flytte til en anden platform, hvor kreativ frihed virkelig er kreativ frihed!n siger danske Gitte Von G til SE og HØR.

Sexet undertøj booster parforholdet

Nej til konto

Ifølge onlyfans skyldes det kommende pornoforbud pres fra visse banker og kreditkortfirmaer, som angiveligt frygter, at der følger sorte penge, børneporno, seksuelle overbreb og anden kriminalitet med sexbranchen.

Herhjemme oplever sexarbejdere til stadighed, at de har problemer med at få en erhvervskonto i fx Danske Bank, forklarer Stella fra Sexarbejdernes Interessseorganisation (SIO):

- Nogle bliver smidt ud af bankerne, der bruger hvidvaskningsloven som forklaring. Hvis en sexarbejder indbetaler for mange kontanter, og det kan være blot 20.000 om måneden, sætter banken foden ned. Så kan de finde på at lukke kontoen eller kræve, at sexbejderen får 60 til 80 procent af sin indtægt via kort eller mobile pay, siger Stella.

Nogle banker siger også nej med den begrundelse, at branchen er forbundet med kriminalitet.

Problemet er, ifølge Stella, at bankerne dermed også agerer (moral-)politi:

- De har jo indberetningspligt, så det kunne de jo nøjes med gøre og så lade myndighederne passe deres job - i stedet for at chikanere lovlydige sexarbejdere, der betaler moms og skat.

Sponsoreret indhold