42-årig Louise: - Ingen mand siger nej til casual sex, bare fordi man ikke har lyst til anal den dag
42-årig Louise: Her er mine fire frække faser på scor.dk
Der er mange måder, man kan udforske sin seksualitet på. En af dem har i snart 25 år været at logge på scor.dk.
Det gjorde Louise, mor og akademiker fra Sønderjylland, da hun som 39-årig blev skilt.
Her tre år senere gør Kurtisanen, som hun kalder sig på scor, status i en åbenhjertig og intim beretning om at være en kvinde med lyster i et sexpositivt miljø:
- Jeg tror, der er virkelig mange forskellige oplevelser af scor - og hvad man får ud af det afhænger i høj grad af, hvad man selv kommer med: Der er par, som søger en ekstra pik for en aften og pumpede, glatbarberede og solariebrune typer, som skal finde sig en veltrænet steg med silikonebryster, før de tænder.
Sexpositiv
Før hun kom på scor.dk, så faktisk Louise lidt ned på siden som et swinger-sted, hvor folk bare skulle have et partnerbytte til at gå op:
- Men scor var trods alt positivt stemt over for åbne relationer og sexpositivt. Bedst af det hele var, at der var mange medlemmer, så jeg ville få mulighed for også at møde nogen som boede i nærheden af mig.
- Jeg havde kun været sammen med tre mænd før kneppestormen på scor, siger Louise med et grin.
Danske Anne-Kirstine er forsker - og swinger: - Jeg undrer mig over, at alle ikke går i klub
Hun peger på, at der på scor.dk er virkelig mange helt almindelige mennesker, som går nørdet meget op i sex og lyst.
- Den gruppe hører jeg til. Der kan man finde virkelig god sex, hvis man ellers selv kan og vil sætte ord på sin lyst, siger Louise, som inddeler sin seksuelle udviklingsrejse på scor i fire faser.
Det er jomfru-fasen, honeymoon-fasen, knalde-fasen og kræsen kælling-fasen. I denne artikel fortæller hun om de to første faser, men de to sidste bliver blotlagt i den anden artikel i morgen.
Jomfru-fasen
For mange kvinder på scor er den første tid overvældende:
- Den første gang på scor var jeg ved at gå til over mængden af henvendelser, klamme forslag og pikbilleder lige i synet. Jeg havde aldrig før modtaget et dickpic, og jeg følte det meget grænseoverskridende. Jeg slettede efter tre uger, uden nogensinde at have fået billeder på eller skrevet en ordentlig profiltekst. En måned senere var jeg så tilbage og holdt ud, til der faldt ro over indbakken, siger Louise, som derefter gik ind i en fase, hvor slikboden blev åbnet.
De bedste sexmaskiner i landet
Honeymoon-fasen
Efter forskrækkelsen over dickpiks havde lagt sig, kom Louise ind i ny fase:
- Så kom der en slags honeymoon-fase, hvor jeg opdagede, at voksne kvinder med lyst til uforpligtende sex er i høj kurs. Jeg begyndte at søge på at få specifikke kinks i BDSM opfyldt uden at skulle køre Danmark rundt. Det var egentlig det her, jeg var kommet på scor for.
- Jeg fik virkelig øvet mig på online-flirt og i at afklare grænser inden et møde. Sådan noget har jeg først lært nu - hvordan man sætter sunde grænser uden at skubbe folk fra sig. Der er simpelthen ingen, som i INGEN, mand, som siger nej til casual sex, bare fordi man ikke har lyst til anal i dag. Hvis han siger nej, så handler det om hans grænser og behov, ikke om dig. Tænk, hvis man lærte det i skolen, lyder det fra Louise, som også lærte af sine dårlige oplevelser.
Caroline og Birgitte slås om DM i bunkepul
På nogle dates fik hun overskredet sine grænser:
- Der er af og til nogen, som lige skal prøve, om det går uden kondom, selv om man har sagt nej på forhånd. Den værste - og farligste - oplevelse var nu nok alligevel en wannabe-dominant, som valgte at gennemføre en erotisk kvælning på mig, 10 minutter inden han sendte mig ud i min bil i omtåget tilstand.
- Jeg fattede heldigvis at blive holdende en lille times tid, til jeg var trafiksikker igen. Den slags erfaringer behøver man ikke gentage, fortæller sønderjyden, der i artiklen, som vi publicerer i morgen, kommer med detaljer om både knalde-fasen og kræsen kælling-fasen samt om det værste og bedste ved at være kvinde på scor.