Det frække6. november 2018

3 singlekvinder: Sådan foregår det på Tinder

Engang foregik romantikken ude i det virkelige liv, hvor blikke blev til ord, ord blev til kys, og kys blev til børn, ægteskaber og levet liv. Men hvordan går det så ude i den virtuelle virkelighed i dag, hvor vi kun har et enkelt swipe til at vurdere hinanden? femina har talt med 3 singlekvinder om deres erfaringer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tinder_swipe_1.jpg
 Foto: All Over

Af Birgitte Borup, Femina

Ivana, 33 år: "Jeg undgår konsekvent dem i bar overkrop"

HER ER ÅRETS FRÆKKESTE JULEKALENDER (sponsoreret link)

Hvilke mænd går du efter?

– Jeg kigger efter mænd, der ser ud, som om de har sunde interesser og lidt mellem ørerne. Man kan se meget ud fra, hvordan en mand præsenterer sig. Jeg undgår konsekvent dem, der står i bar overkrop. Når vi begynder at skrive sammen, kan jeg hurtigt fornemme, hvad de søger. Jeg gider ikke dem, der kun ønsker en engangsforestilling, så jeg trækker mig hurtigt, hvis tonen går i den retning.

Hvordan forløber en typisk date?

– Jeg vil altid helst drikke en kaffe, mens vi går en tur. Hvis der er dårlig kemi, er det nemt at sige tak for i dag. Men som regel er det virkelig hyggeligt, og om ikke andet har man da fået en sludder med et rart menneske.

Tror du, man kan møde den store kærlighed på en app?

– Ja, det tror jeg faktisk. Jeg har flere gange været på dates, der har udviklet sig til forhold af ét-to års varighed. Det kunne være dejligt at finde en kæreste igen, men jeg fokuserer lige så meget på at hygge mig, indtil han dukker op. Jeg elsker at møde nye mennesker, og dér er en dating-app et godt redskab. Det er ret sjældent, jeg møder en sød fyr i det virkelige liv, men når det sker, er jeg ikke bange for at stikke ham mit visitkort. Det er der også kommet nogle sjove dates ud af.

Ivana Stojanovic, 33 år. Arbejder i reklamebranchen, bor i København. Profil på: Tinder, tidligere også Bumble og Happn

Jannie, 54 år: "Lad være med at tage det for seriøst"

Hvor har du aktive datingprofiler?

– Jeg har været on and off på mange datingtjenester, gennem de ni år jeg har været single. I øjeblikket er jeg aktiv på Scor.dk, C-Date.dk, Dating.dk og Match.com ... Desuden er jeg med i forskellige datinggrupper på Facebook.

Hvad leder du efter?

– Da jeg blev skilt, tænkte jeg meget grundigt over, hvad jeg ønskede mig af en mand i fremtiden. Jeg gider ikke flere sure underbukser og skænderier. Det har jeg brugt nok af mit liv på. Så nu er jeg på jagt efter en ven med fordele. En, jeg kan rejse med, dele oplevelser med og naturligvis have sex med. Jeg tror ikke på, at sex med den samme partner bliver ved at være spændende, så jeg vil hellere skifte ud med mellemrum.

Spar op til 60 procent på legetøj og lingeri (sponsoreret link)

Hvordan målretter du din søgen?

– I starten var jeg meget seriøs og tænkte en del over, hvor jeg havde profiler. Men så opdagede jeg, at det stort set er de samme mænd, man møder på alle datingtjenester. Min erfaring er, at man godt kan møde en seriøs kæreste på Scor.dk, men man kan også møde masser af mænd, der kun ønsker sex, på de såkaldt seriøse apps. I øvrigt er det ubetinget på de gratis tjenester, hvor man ikke betaler for sin profil, der sker mest, og det er dér, man får flest henvendelser.

Hvad er dit bedste råd til andre?

– Se dating som en sjov oplevelse og lad være med at tage det for seriøst. Stå ved dine egne behov, og pas på dig selv. Og lad være med at tro, at alle mænd ønsker den store kærlighed. Det gør de ikke.

Jannie Pia Oksborg, 54 år. Pædagog, bor i en landsby ved Assens på Fyn. Profil på: Forskellige datingtjenester

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

Solveig, 34 år: "Jeg møder sjældent potentielle kærester i den virkelige verden"

Hvorfor valgte du en profil på Tinder?

– Jeg møder sjældent potentielle kærester i den virkelige verden. Jeg er efterskolelærer, og jeg møder ikke mange mænd gennem mit arbejde, og jeg har heller ikke mødt det oplagte match i min vennekreds. Tinder er det sted, hvor de fleste singler er, og hvor udvalget er bredest. Når man er fyldt 34 år, møder man sjældent singlemænd i byen. Især i Aalborg, hvor jeg bor – her er det mest de helt unge, der går ud i nattelivet.

Orgasmegaranti med Sinful Magic Wand (sponsorerert link)

Hvad er dine erfaringer?

– De fleste mænd er meget åbne og ærlige omkring, hvad de søger. Det synes jeg er befriende, og det gør mandejunglen lettere at navigere i. Når man har et match, er jeg tilhænger af, at man mødes hurtigt, og det er de fleste mænd faktisk også. Det er først på en date ude i virkeligheden, man finder ud af, om der er kemi. Jeg fik mine søstre til at hjælpe mig med at vælge profilbilleder. Først og fremmest skal billederne være realistiske, men de skal helst også afspejle min personlighed.

LÆS OGSÅ: 5 do's and dont's, når du dater

Tror du, Tinder er stedet, du møder den eneste ene?

– Det vil jeg ikke udelukke. Det er, som om det sætter nogle energier i gang, når man er aktiv og gør noget for at få gang i sit datingliv. Sidst jeg var på Tinder, mødte jeg en fyr et helt andet sted. Måske fordi jeg havde truffet en aktiv beslutning om, at jeg gerne ville have en kæreste. Så det er, som om mit kærlighedsliv får et skub, både på Tinder og i den virkelige verden, når jeg træffer beslutningen om, at NU skal det være. Men om prinsen på den hvide hest toner frem efter et swipe, må tiden vise.

Solveig Maj Madsen, 34 år. Lærer, bor i Aalborg. Profil på: Tinder

Sponsoreret indhold