Reality21. juni 2023

Gustav Salinas’ singleferie: Trænger til en ordentlig tur

Den 32-årige fitnessguru trænger i den grad til ferie
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Gustav Salinas fortælle i videoen ovenfor.

Siden bruddet er hr. Salinas dog ikke blevet mindre populær blandt på særligt datingappen Grindr – og måske er Gustav nu også klar til for alvor at byde singletilværelsen velkommen.

I hvert fald er det, som om tv-kendissen muligvis render rundt med lumre sommertanker:

– Jeg overvejer at tage ud at rejse her til juli. Jeg er jo single nu – enlig far med min lille hund, lyder det Gustav, da SE og HØR møder ham på den røde løber forud for premieren på komediefilmen "No Hard Feelings" i MovieHouse i Hellerup tirsdag aften.

Den garvede realitykendis fortæller videre, at han overvejer at tage en tur til Mexico i løbet af sommeren. Og måske ikke udelukkende for at dase på stranden:

– Jeg har bare brug for, at der snart skal ske noget nyt. Jeg synes, jeg har arbejdet rigtig meget de sidste par år, så jeg trænger bare til en ordentlig tur, forklarer hr. Salinas med et helt særligt glimt i øjet.

Gustav Salinas og nu ekskæresten Mulle gik fra hinanden i foråret.
Gustav Salinas og nu ekskæresten Mulle gik fra hinanden i foråret.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hårdt brud

Gustav Salinas har til SE og HØR tidligere sat ord på bruddet fra sin nu ekskæreste Mulle, som han stadig arbejder sammen med i virksomheden Salinas Slik.

Og det har således ikke været helt uden udfordringer:

– Udadtil vil man gerne prøve at vise, at alt er perfekt. Men der er selvfølgelig nogle gnister, forklarede Gustav til SE og HØR i sidste måned.

Samtidig understregede han dog, at forholdet mellem de to nu ekskærester bliver bedre og bedre hver eneste dag.

Se videoen, hvor Gustav Salinas fortæller om sine sommerplaner, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold