Reality12. maj 2023

Single igen: Gustav Salinas taler ud om hårdt brud

Den garvede tv-personlighed slikker stadig sine sår efter bruddet fra ekskæresten Mulle
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det er ikke ligefrem en dans på roser pludselig at blive single.
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas tilbage på singlemarkedet: Vælter i tilbud fra unge fyre

Det er ikke meget mere end en måned siden, at den 32-årige fitnessguru Gustav Salinas meddelte sine mere end 196.000 følgere på Instagram, at han og nu ekskæresten Mulle, med det borgerlige navn Niels Goido, var gået hver til sit.

Selv om parret har oplyst, at beslutningen var fælles, så er der ingen tvivl om, at Gustav Salinas' hjerte i disse dage lider mere end blot en smule overlast.

– Vi arbejder stadig sammen, så derfor har det været lidt hårdt, det må jeg ærligt indrømme, forklarer Gustav, da han gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.

Selv om realitystjernen og Mulle ikke længere danner par, har de besluttet fortsat at drive Salinas Slik videre i fællesskab.

Men det er altså ikke helt uden udfordringer:

– Udadtil vil man gerne prøve at vise, at alt er perfekt. Men der er selvfølgelig nogle gnister, forklarer Gustav og uddyber, at han dog synes, at forholdet mellem de to nu ekskærester bliver bedre og bedre hver eneste dag.

Gustav Salinas og ekskæresten fortsætter med at arbejde sammen.
Gustav Salinas og ekskæresten fortsætter med at arbejde sammen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er ikke kun det nu forliste parforhold i sig selv, der er hårdt for den garvede realitystjerne og fitnessguru. Også eksparrets elskede hund har skabt udfordringer:

– Fra den ene dag til anden var det mig, der skulle stå for hunden 24/7. Så det skulle jeg også lige vænne mig til.

Hunden Bella bor nu hos Gustav.

Hør Gustav Salinas fortælle i videoen øverst i artiklen.

Se også hele videoen med Gustav Salinas, der gæster SE og HØRs "Sladderministeriet", nedenfor.

Sponsoreret indhold