Reality14. februar 2021

Et trist brud: Derfor gik Kia og Walid fra hinanden

I september sidste år kunne den 30-årige tidligere realitydeltager afsløre, at hun og Walid Bechara efter syv års parforhold var gået fra hinanden. Nu fortæller hun hvorfor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom bag på flere, da Kia Sødergreen i september 2020 kunne dele på sin Instagram-profil, at hun og kæresten gennem de sidste syv år, Walid ”Knaldperlen” Bechara, havde valgt at gå fra hinanden.

- Walle og jeg har valgt at gå fra hinanden, skrev hun dengang kort på sin Instagram-profil.

Siden kunne hun til SE og HØR fortælle, at det var en beslutning, der var blevet taget med ”grædende øjne”, og at de to stadig ”elsker hinanden lige så højt som altid”.

I Kias nye bog ”Bag facaden” sætter hun lidt flere ord på, hvem der tog beslutningen, og hvorfor det ikke længere skulle være de to.

- Vi blev i fællesskab enige om at holde en pause i vores forhold – med håb om måske at finde sammen igen, når jeg er på toppen og kan håndtere at være mor. I et forhold er det også vigtigt, at man er intime sammen, skriver hun og fortsætter:

- Det har Walle og jeg ikke været i to år. Det er synd for Walle. Jeg vil gerne give ham lidt plads og ro efter alt det, han har været igennem.

Smaskforelskede

Parret mødte hinanden tilbage i 2014, da de begge deltog i Kanal 5-programmet ”Kongerne helt til hest”, hvor de hurtigt faldt for hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia_og_walid_-_dan_mariegaard.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Parret snakker i dag stadig sammen og ses, når det giver mening for dem alle tre. Foto: Dan Mariegaard

Året efter flyttede de sammen, og i september 2017 kunne Kia føde parrets første barn, da deres søn Marcus kom til verden.

Men glæden ved at blive forældre og pludselig have rollen som mor, gjorde det svært for Kia. Det afslører hun i sin nye bog ”Bag facaden”.

Indlæggelse efter indlæggelse

For kun tre uger efter fødslen måtte Kia lade sig indlægge. Til sine følgere lød begrundelsen, at hun var blevet ramt af en fødselsdepression. Men sandheden var en anden.

- Jeg lider af sygdommen paranoid skizofreni, angst og til tider svær OCD, skriver hun ærligt i bogen.

Indlæggelsen blev den første i en længere række, og hun bor i dag på et bosted på Sjælland. I 2019 valgte Walid at flytte tilbage til Jylland sammen med sønnen.

Sponsoreret indhold