Nyheder13. august 2016

Alexandra bærer rundt på formue: Kongelig diamantkrig

Et historisk smykke til en værdi af flere millioner kroner er til dronningens store ærgrelse havnet hos grevinde Alexandra
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-899841.jpg
 Foto: ALL OVER
Et diadem til en værdi af flere millioner kroner har gennem flere år været årsag til en rigtig dårlig stemning mellem grevinde Alexandra og det danske kongehus.
Grevinde Alexandra står som vinder i familiekrigen, hvor dronningen er taberen. Diademet, som er så kostbart, at Alexandra kunne forsørge sig selv i adskillige år, hvis hun valgte at sælge det, fik grevinden i bryllupsgave af sin daværende svigermor, dronning Margrethe.
Hovedsmykket består af et hav af dryppende diamanter, som hænger og dingler på spinkle guldbuer. Det blev fremstillet til dronning Alexandrine i Paris i 1912. Alexandrines søn Frederik 9. arvede smykket, og da hans datter, den senere dronning Margrethe, fyldte 18, fik hun det i gave af sin far. Flere millioner værd
Diamanteksperten Katerina Pitzner har studeret fotos af diademet, og hun er ikke i tvivl om, at det er særdeles kostbart.
– Der er tale om liebhaveri med en fantastisk historie, og der er ikke tvivl om, at det er flere millioner kroner værd, siger hun og understreger, at en egentlig vurdering kræver, at hun får lejlighed til at studere smykket under lup. Diademet er et blandt mange kostbare smykkegaver – ringe, halssmykker, øreringe – som gennem årene er dryppet ned over den nu 52-årige eksprinsesse i forbindelse med forlovelser, bryllup og barnefødsler.
For dronning Margrethe er der mange følelser knyttet til diademet, som hun fik af sin far. Derfor har det været smertefuldt for hende, at diademet – eller tiaraen – forlod kongefamilien i forbindelse med skilsmissen mellem Alexandra og Joachim. Diadem til Marie
Prinsesse Marie fik ligesom Alexandra et kostbart diadem, da hun giftede sig med Joachim.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-19840.jpg
 Foto: ALL OVER
Prinsesse Maries diamantbesatte pandebånd er ligesom Alexandras en gave fra dronningen. (Foto: ALL OVER) Maries diadem består af en blomsterformet diamantopsats og er lige så fint som Alexandras. Det har tilhørt prinsesse Dagmar og gik derefter i arv til hendes nevø kong Frederik 9., som gav det til sin ældste datter, dronning Margrethe. Kongehuseksperten Sebastian Olden-Jørgensen mener, at Alexandra kun fik ejerskab til sit diadem, fordi det var ”helt ude af dronningens horisont, at skilsmisse var en mulighed”.
– Forgyldelsen af Alexandra virker akavet, men det er svært at kritisere Alexandra. Skylden for det akavede falder i dette tilfælde tilbage på giveren – nemlig kongehuset, siger han. Tiden vil vise, om diademet ender hos en af Alexandras kommende svigerdøtre. Eller om det bliver sat til salg hos et af de store auktionshuse – og dermed kan være med til yderligere at forsøde Alexandras alderdom. (Det har tidligere i denne artikel været anført, at prinsesse Marie fik diademet, som hun benyttede ved sit bryllup, til låns. Det er forkert. Diademet er en gave fra dronningen og det er nu prinsesse Maries ejendom. Rettet 17. august 2016.)

Sponsoreret indhold